Højesteret stadfæstede Planklagenævnets afvisning af en klage over en lokalplan og et kommuneplantillæg, fordi klageren ikke havde retlig interesse. Planen muliggjorde en dagligvarebutik uden for bymidten. Klageren boede 2 km fra planområdet og ejede via selskab ejendomme i byen, hvoraf den nærmeste lå 760 meter fra området og var udlejet til en dagligvarebutik.
Retsgrundlag og vurdering
Efter planloven § 59, stk. 1, og Aarhuskonventionen art. 9, stk. 2, beror klageadgang for private, der ikke er direkte berørt i planområdet, på en konkret vurdering af, om der foreligger tilstrækkelig retlig interesse. Højesteret lagde vægt på, at klageren hverken var grundejer, beboer eller erhvervsdrivende i det berørte planområde, og at de anførte økonomiske og konkurrencemæssige effekter i bymidten ikke udgjorde en tilstrækkelig, individuel interesse.
Retten bemærkede, at deltagelse i høringsprocessen og status som del af den berørte offentlighed ikke i sig selv etablerer klageadgang, hvis kravet om tilstrækkelig interesse ikke er opfyldt. Landsretten var nået til samme resultat.
Læs Højesterets dom på domstol.dk: BS-3521/2021-HJR. Læs afgørelser i domsdatabasen: landsret og byret.
