Retligt udgangspunkt og politisk proces
Interessen for atomkraft stiger globalt, og udviklingen har fået politisk gennemslag i Danmark. Siden 1985 har dansk energiplanlægning bygget på en forudsætning om ingen atomkraft, hvilket er omsat til et forbud mod nukleare produktionsanlæg i elforsyningsloven. I maj 2025 fastholdt Folketinget, at sol og vind udgør kernen i forsyningen, og at konventionelle værker ikke er aktuelle. Samtidig meldte regeringen, at der igangsættes en analyse af potentialer, risici og konsekvenser ved nye atomkraftteknologier, herunder en eventuel ophævelse af forbuddet.
Ifølge klima-, energi- og forsyningsministerens skriftlige besvarelser til udvalget skal analysen belyse sikkerhed og beredskab, energisystemmæssige effekter og forvaltningsmæssige forhold. Perspektivet er at skabe et faktabaseret grundlag for, om og hvordan SMR-teknologier kan indpasses i det danske regelsæt og marked, hvis det politisk ønskes.
SMR-teknologi og markedsvilkår
SMR defineres som mindre modulære reaktorer på op til 300 MW pr. modul, der kan fabriksproduceres og skaleres. Teknologien fremhæves internationalt for potentielt lavere etableringsomkostninger og fleksible anvendelser, herunder el- og varmeproduktion samt industriformål som afsaltning. EU understøtter udviklingen via Euratom-programmet og den nye European Industrial Alliance on SMRs.
Ministerens vurdering er, at eventuelle danske SMR-anlæg skal konkurrere på lige vilkår i elmarkedet og primært levere grundlast. For at være konkurrencedygtige skal de kunne producere til meget lave marginalpriser – også i perioder med lave elpriser som følge af høj VE-produktion – og de vil være i konkurrence med teknologi, der er uafhængig af vejrforhold.
Forskning, affald og næste skridt
Forskning i atomkraft er tilladt i Danmark. Om et testanlæg falder ind under elforbuddet beror på en konkret vurdering. Offentlig støtte kan søges gennem EUDP. Historisk har Danmark haft tre forsøgsreaktorer på Risø; dekommissionering og affaldshåndtering varetages af Dansk Dekommissionering.
Affaldsspørgsmålet er centralt for enhver politisk åbning. Der er endnu ikke valgt slutplacering, men Folketinget har besluttet, at et dybt geologisk slutdepot skal være i drift senest i 2073. Fremadrettet vil en eventuel kursændring kræve afklaring af centrale myndighedsprocesser og samspil med EU-regler, før et egentligt hjemmelsgrundlag kan etableres.
Skal SMR realiseres i Danmark, bør følgende afklares i en samlet reguleringsramme:
- Godkendelsesforløb og tilsyn, herunder sikkerhed og beredskab.
- Planlægning, lokalisering og integration i energiinfrastrukturen.
- Affaldsstrategi, finansiering og langsigtet ansvar.
