En betænkning lægger op til en gennemgribende modernisering af reglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde. Små fonde med bundne aktiver under 1 mio. kr. omfattes fuldt ud af fondsloven, herunder tilsyn og krav om registrering af reelle ejere. Skattemæssigt flyttes disse fonde fra selskabsskatteloven til fondsbeskatningsloven, hvilket kan ændre både opgørelsesmetode og fradragsrammer.
Registrering og tilsyn
Der indføres et fondsregister og registreringspligt. Ud over de i dag registrerede data skal fondene indberette bestyrelses- og eventuelle direktionsmedlemmer, formål, revisor og tegningsregel. Årsregnskabet skal offentliggøres, og Civilstyrelsen foretager en legalitetsprøvelse af, om enheden reelt er en fond, før registreringspligt pålægges.
Fonde, der har gennemført legalitetsprøvelse, kan benytte betegnelsen ”registreret fond”/”reg. fond”. Tilsynet styrkes med mulighed for administrative tvangsbøder, afvisning af mangelfulde årsregnskaber og øget vejledning. Afgørelser kan som udgangspunkt påklages til et klagenævn, dog med undtagelser for visse procesledende beslutninger.
Ledelse og governance
Bestyrelsen skal bestå af mindst tre fysiske personer. Flertallet må ikke være ansat som direktører, og en direktør kan ikke være formand eller næstformand. Bestyrelsen vælger selv formand og næstformand, og den supplerer sig selv, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Der indføres krav om forretningsorden, som regulerer mødeindkaldelse, beslutningsdygtighed og beslutningsproces på linje med erhvervsdrivende fonde.
Reglerne om repræsentation og tegningsret harmoniseres tilsvarende: ledelsesmedlemmer repræsenterer fonden udadtil, og tegningsretten tillægges den samlede bestyrelse eller udpegede ledelsesmedlemmer. Bestående fonde får overgangsordning i takt med Civilstyrelsens registreringsafgørelser.
Når ledelsesmedlemmer eller deres nærtstående indgår gensidigt bebyrdende aftaler med fonden, skal følgende være opfyldt:
- Aftalen behandles og besluttes på et bestyrelsesmøde.
- Aftalen indgås på almindelige markedsvilkår.
- Aftalen er skriftlig og vedlægges bestyrelsesprotokollen.
Et flertal af bestyrelsen må ikke samtidig have sådanne aftaler. Der kræves desuden noteoplysninger i årsregnskabet om bl.a. beløb, og inhabilitetsreglerne skal iagttages.
Vedtægter, fusion og opløsning
Kravene til ændring af vedtægter lempes. Fondens formål kan ændres med Civilstyrelsens tilladelse, når formålet er blevet uhensigtsmæssigt; skattemæssige hensyn kan indgå i vurderingen. Øvrige vedtægtsændringer kan godkendes, hvis de er hensigtsmæssige, hvor styrelsen som udgangspunkt tillægger bestyrelsens vurdering vægt.
Fusion lettes markant. Fusion kan ske ved egentlig eller uegentlig fusion og gennemføres ved universalsuccession uden kreditorernes samtykke. Der kan nu også fusioneres på tværs af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. En fusion kan godkendes, hvis mindst ét af følgende er opfyldt:
- Fondene har samme eller beslægtede formål.
- Kapital- eller andre særlige forhold taler for fusion.
- En fordelingsnøgle sikrer, at begge fondes formål tilgodeses tilstrækkeligt.
Opløsning forenkles tilsvarende. Tilladelse kan gives, når det er i fondens interesse, og enten midlerne ikke står i rimeligt forhold til formålet, eller formålet ikke kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt. Den tidligere generelle kapitalgrænse erstattes af en konkret vurdering.
