Lempelse af identifikationskrav ved samleklientbankkonti
Et nyt lovforslag præciserer, at advokater ikke skal identificere og verificere de reelle ejere af juridiske personer, når midler håndteres via en samleklientbankkonto efter hvidvasklovens § 38 b. Pligten til at indhente og stille identitetsoplysninger til rådighed for pengeinstituttet gælder fortsat for fysiske personer og for den juridiske person som kunde.
Formålet er at justere forarbejderne, så praksis bliver administrerbar for advokatvirksomheder og banker, uden at svække kundekendskabet. Oplysninger kan fortsat videregives til pengeinstituttet uden brud på tavshedspligten, men der kræves ikke klarlægning af ejer og kontrolstruktur for den juridiske kunde.
Ikrafttrædelse og lovteknik
Lovforslaget har planlagt ikrafttræden 1. januar 2026, sammenfaldende med tidspunktet for § 38 b. For at gennemføre justeringen ophæves lov nr. 712, mens § 38 b genindsættes uændret i hvidvaskloven med opdaterede forarbejder. Hensigten er at skabe klar hjemmel uden at ændre bestemmelsens ordlyd.
Efter ændringen forbliver kravene om indhentning og kontrol af identitetsoplysninger uændrede for alle kunder, men uden krav om at identificere de fysiske reelle ejere bag en juridisk person på samleklientbankkontoen. Advokater bør derfor tilpasse interne procedurer, skemaer og dialog med pengeinstitutter i overensstemmelse med den præciserede ramme.
Vejledning og orienteringsmøder
Advokatsamfundets vejledning til § 38 b er allerede justeret i overensstemmelse med den forventede lempelse, så praksis kan implementeres i god tid. Branchens aktører kan bruge vejledningen som støtte ved opdatering af interne kontrolforanstaltninger og KYC-processer.
Der gennemføres desuden gratis orienteringsmøder flere steder i landet om de nye pligter og den praktiske implementering. Møderne tæller ikke med i den obligatoriske efteruddannelse, men kan understøtte compliance-arbejdet i advokatvirksomheder.
