Skattepligt ved fraflytning: bopæl, helårsbolig og KSL § 1
Landsskatteretten præciserer, at registrering på forældres adresse ikke i sig selv opretholder fuld skattepligt, når den skattepligtige reelt har etableret varigt liv i udlandet. I sagen havde skatteyderen solgt sin danske bolig, været registreret hos forældrene og den 21. februar 2024 flyttet til Holland for arbejde og samliv med partner, understøttet af både lejekontrakt og ansættelseskontrakt.
Skattestyrelsen gjorde gældende, at helårsbolig stod til rådighed via forældrenes bopæl, og at fuld skattepligt derfor bestod efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten afviste dette og fandt, at skattepligten ophørte ved flytningen. Der var hverken grundlag for fuld skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller opholdsbaseret skattepligt efter nr. 2, da skatteyderen havde etableret fast bolig og beskæftigelse i Holland med henblik på varigt ophold.
Bevisvurdering og praksis: hvad vægter ved ophør af fuld skattepligt
Afgørelsen bekræfter, at formelle registreringsforhold ikke kan stå alene. Den skattemæssige vurdering beror på en samlet konkret vurdering af faktiske forhold: rådighed over fast bolig, beskæftigelse, familieforhold og hensigten om varigt ophold. Det er det samlede livsmønster, der afgør skattemæssig bopæl.
I praksis bør skatteydere sikre fyldig dokumentation for fraflytning, herunder lejekontrakt i udlandet, ansættelseskontrakt, afmelding af dansk adresse og rejse- samt opholdsoplysninger. Myndighederne kan ikke alene basere fuld skattepligt på en forældreadresse, men rådighed over reel helårsbolig i Danmark kan fortsat udløse skattepligt. Afgørelsen giver nyttig rettesnor for beviskrav og tilknytningsvurdering.
