Implementering og strategiske rammer
Klimarådets statusrapport 2025 vurderer, at 70-procentsmålet for 2030 er inden for rækkevidde, men at målopfyldelse forudsætter markant bedre implementering af vedtagne beslutninger. Rådet anbefaler desuden en langsigtet klimastrategi frem mod 2050, så der skabes stabile rammer for investeringer og prioriteringer.
Den næste fase kræver hurtigere udrulning af vedvarende energi, elektrificering af energiforbruget og systematisk energieffektivisering. En mere forudsigelig regulering skal understøtte virksomhedernes planlægning og sikre, at drivhusgasreduktioner går hånd i hånd med konkurrenceevne. Samtidig foreslås det, at klimaloven revideres med et stærkere globalt perspektiv, så indsatser prioriteres efter størst samlet klimaeffekt, også når gevinsten realiseres uden for Danmarks grænser.
EU-forpligtelser og energieffektivitet
Rapporten peger på manglende efterlevelse af EU’s energieffektivitetsdirektiv og bygningsdirektiv, særligt i relation til renoveringskrav for offentlige og erhvervsmæssige bygninger. Effektivisering fremhæves som et centralt virkemiddel, der samtidig styrker forsyningssikkerheden, mindsker behovet for net- og kapacitetsudbygning og dæmper energipriser.
Principper om europæisk autonomi og energiuafhængighed foreslås indarbejdet i klimaloven. Et mere systemisk blik på anvendelsen af knappe grønne ressourcer, som biogas, kan øge den samlede klimaeffekt i et fælles europæisk marked, eksempelvis hvor grønne brændsler skaber større reduktioner end national CO2-lagring.
På virkemiddelsiden kan målrettede økonomiske incitamenter til elektrificering accelerere omstillingen. Uanset instrumentvalg er konklusionen, at næste skridt i dansk klimapolitik er konsekvent implementering, klar prioritering efter klimaeffekt og tæt overensstemmelse med EU-retten.
