EU-Kommissionen har genudstedt en bøde på 376,36 mio. euro til Intel for såkaldte naked restrictions. Betalinger til producenter for at forsinke eller stoppe lanceringen af produkter med konkurrenters chips blev anset som misbrug af dominerende stilling efter TEUF art. 102, uanset dokumenteret effekt.
Baggrund og proces
Intel ydede i perioden 2002–2007 rabatter betinget af næsten eksklusiv anvendelse af Intels komponenter. Parallelt blev der ydet betalinger til visse producenter for at udskyde eller tilbageholde modeller med rivalers mikroprocessorer. Disse adfærdstyper udgør to adskilte teorier om misbrug: loyalitetsskabende rabatter og naked restrictions.
I 2009 pålagde Kommissionen en samlet bøde på 1,06 mia. euro. Efter flere års prøvelse underkendte EU-Domstolen i 2017 EU-Rettens stadfæstelse for så vidt angår rabatterne og hjemviste sagen, da Kommissionen ikke tilstrækkeligt havde vurderet de økonomiske virkninger, herunder AEC-testen. I 2022 ophævede EU-Retten derfor bøden for rabatterne, men ikke for naked restrictions som i sig selv er ekskluderende.
For overblikkets skyld fremhæves de væsentligste procestrin:
- 2009: Kommissionens bøde for rabatter og naked restrictions.
- 2017: EU-Domstolen hjemviser rabatdelen for mangelfuld effektanalyse.
- 2022: EU-Retten ophæver rabatdelen; forbeholder misbrugsvurderingen af naked restrictions.
Ny Kommissionsafgørelse
Den 22. september 2023 udstedte Kommissionen en ny, reduceret bøde, der udelukkende vedrører naked restrictions i perioden november 2002 til december 2006. Da den oprindelige afgørelse ikke fordelte bøden mellem de to adfærdstyper, blev hele bøden i 2022 ophævet, hvorefter Kommissionen nu isolerer sanktionen til restriktionsdelen.
Kommissionen præciserer, at vurderingen er uden præjudice for den verserende appelsag om loyalitetsrabatterne. AEC-testen er ikke relevant for de genudstedte sanktioner, da naked restrictions anses som by-object misbrug.
Betydning for praksis og compliance
Afgørelsen understreger sondringen mellem adfærd, der kræver effektanalyse, og adfærd, der i sig selv er ulovlig. Naked restrictions udløser ikke krav om AEC-test, mens rabatter forudsætter robust økonomisk bevisførelse.
For dominerende virksomheder skærper sagen behovet for klare interne retningslinjer for rabatter, eksklusivitetsbetalinger og produktlanceringer. Dokumentation for forretningsbegrundelse og fravær af afskærmning er central, ligesom risikostyring ved incitamentsbaserede aftaler med OEM’er.
