Vestre Landsret har med dissens stadfæstet Retten i Viborgs godkendelse af en regions genberegning af en patienterstatning efter Højesterets dom U 2021.1058/2 H. Dommen medførte tidligere forrentning og dermed en lavere hovedstol; i den konkrete sag gav det ca. 110.000 kr. i ekstra renter og ca. 76.000 kr. i reduktion af hovedstolen, som regionen nettoregulerede og udbetalte.
Retlig ramme
Byretten fandt, at regionen alene foretog en nettoopgørelse og derfor ikke modregnede. Landsrettens flertal nåede samme resultat ad en anden vej og kvalificerede udbetalingen som konneks modregning, hvilket er tilladt for krav, der udspringer af samme retsforhold.
Det understreges, at sagen vedrører tiden før indførelsen af KEL § 33 a, stk. 1, der pr. 1. juli 2018 afskærer modregning i patienterstatningssager. Landsrettens præmisser tager derfor ikke sigte på sager efter dette skæringspunkt.
Konsekvenser
Dommen får væsentlig praktisk betydning for de mange sager, som regionerne genoptog efter Højesterets afgørelse. Genberegninger foretaget efter samme model kan opretholdes uden fornyet genoptagelse, når perioden ligger før modregningsforbuddet.
Det er uafklaret, om skadelidte søger Procesbevillingsnævnets tilladelse til appel til Højesteret. Indtil videre giver afgørelsen klare retningslinjer for, hvordan forrentning og hovedstol skal samordnes i ældre patienterstatningssager, og bekræfter, at konnekse krav kan mødes ved modregning.
