Erhvervsstyrelsen præciserer, at en generalforsamling kan vedtage skadesløsholdelse af ledelsen, hvis ordningen konkret er i selskabets interesse, og beslutningen træffes på et oplyst grundlag. Ordningen kan ikke lovligt dække grov uagtsomhed, forsæt eller andre utilbørlige eller strafbare forhold.
Gyldighed og selskabsinteresse
Når bestyrelsen er omfattet, ligger beslutningskompetencen hos generalforsamlingen. Vurderingen skal tage udgangspunkt i selskabsinteressen, og kapitalejerne skal have tilstrækkelig information om vilkårene, herunder forholdet til en eventuel ledelsesansvarsforsikring.
For at sikre forudsigelighed og proportionalitet bør rammerne for ordningen beskrives klart, herunder om den er subsidiær til forsikring samt tidsmæssige og materielle begrænsninger.
Ved beslutningen bør følgende elementer vurderes og skriftligt begrundes over for kapitalejerne:
- om skadesløsholdelsen er subsidiær til ledelsesansvarsforsikring
- tidsmæssig afgrænsning
- afgrænsning af dækkede aktiviteter
- afgrænsning af dækket adfærd
- afgrænsning af skade og skadelidte
Afgrænsning af adfærd og krav
Skadesløsholdelse kan ikke vedtages for forhold udsprunget af grov uagtsomhed, forsæt, utilbørlige dispositioner eller strafbare handlinger. Selskabet kan heller ikke gyldigt afskæres fra at rejse fremtidige krav mod ledelsen, når selskabet er direkte skadelidt.
Klar afgrænsning af dækningsomfanget, herunder hvilke tab og hvem der er dækket, er central for at sikre, at ordningen er forenelig med selskabsinteressen og hensynet til investorer og kreditorer.
Vedtagelse og transparens
Beslutningen behøver ikke optagelse i vedtægterne og kan som udgangspunkt træffes med simpelt flertal. Indarbejdes ordningen i vedtægterne, kræves kvalificeret flertal, og synligheden øges, hvilket kan styrke ordningens bæredygtighed ved domstolsprøvelse.
Optagelse i vederlagspolitikken er ikke et krav, men kan øge transparensen. Uanset format bør selskaber dokumentere beslutningsgrundlaget og sikre, at vilkår og afgrænsninger fremgår utvetydigt.
