Østre Landsret stadfæstede Taksationskommissionens takstmæssige erstatning for pålæg af eldriftsservitut og fjernelse af beplantning på skovarealer langs en elektrificeret jernbanestrækning. Landsretten fandt, at syn og skøn ikke gav et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte udmålingen.
Baggrunden var Banedanmarks hastigheds- og elektrificeringsprojekt, hvor Ekspropriationskommissionen pålagde servitut om eldrift af hensyn til banesikkerheden. Servitutten medførte rådighedsbegrænsninger, herunder krav om reduceret beplantning tæt på banen.
Taksationskommissionen fastsatte en samlet erstatning på ca. 2,2 mio. kr. efter en fast, længerevarende praksis, hvor de enkelte poster vurderes i sammenhæng for at dække skovejerens tab ved servitutpålægget.
Skovejeren gjorde under retssagen gældende, støttet af skønserklæring, at tabet var væsentligt højere og krævede yderligere betaling. Landsretten lagde vægt på den etablerede takstpraksis og bevisusikkerheden og gav derfor ikke grundlag for forhøjelse. Afgørelsen understreger, at afvigelse fra takstmæssig praksis forudsætter robust dokumentation for et større, konkret tab.
