EU har vedtaget den 13. sanktionspakke mod Rusland. Pakken udvider både de eksisterende eksportforbud og antallet af listeførte personer og enheder samt justerer partnerlandelisten for jern- og stålimporter. Virksomheder skal derfor styrke deres kontroller og vurdere risikoen for omgåelse.
Udvidede eksportforbud
Forordning 833/2014 udvides med flere produkter i bilag XXIII, som kan styrke russisk industriel kapacitet. For eksisterende kontrakter indgået før 24. februar 2024 gælder et overgangsvindue, hvorefter forbuddet får virkning fra 25. maj 2024. Det giver kort frist til at afvikle eller omstrukturere leverancer.
Samtidig forøges listen i bilag VII over produkter og teknologier, der kan bidrage til militære og teknologiske forbedringer. Tilføjelserne omfatter komponenter anvendt i blandt andet droner og missilteknologi, såsom elektriske transformere, statiske omformere, induktorer og aluminiumkondensatorer. Udvidelserne skærper due diligence-krav til leverandørkæder, slutbrugerkontrol og dokumentation.
Flere listeføringer og partnerlande
Listen over militære slutbrugere og enheder, der indgår i eller støtter det russiske militærindustrielle kompleks, udvides. De nye listeføringer rammer både russiske selskaber og virksomheder i tredjelande, hvilket øger behovet for screening af mellemmænd og distributører i internationale handelsled.
Efter forordning 269/2014 udvides indefrysningslisten væsentligt med nye personer og enheder. Regimet indebærer indefrysning af aktiver og forbud mod at stille midler og økonomiske ressourcer til rådighed. Den samlede mængde listeførte parter overstiger nu et betydeligt niveau, hvilket skærper kravet om løbende opdateret sanktionsscreening.
Konsekvenser og anbefalinger for virksomheder
Danske virksomheder skal sikre overholdelse af EU-sanktioner samt anden international ret, i det omfang den gælder i dansk ret. Overtrædelser kan medføre strafferetligt ansvar, herunder efter straffelov § 110 c. Bestyrelse og ledelse bør derfor kunne dokumentere passende interne kontroller og beslutningsspor.
Praktisk anbefales styrket sanktionscompliance med opdaterede procedurer for produkt- og slutbrugerkontrol, leverandør- og kundescreening, kontraktlige sanktionsklausuler, samt overvågning af transitruter gennem tredjelande. Virksomheder bør endvidere foretage risikovurdering af nye produkter i bilag VII og XXIII, etablere stop-go beslutningspunkter ved flags om omgåelse og sikre hurtig implementering af ændringer, herunder tilpasning af eksisterende kontrakter inden for overgangsfrister. En dokumenteret governance-ramme med træning, registrering af beslutninger og løbende overvågning er central for at nedbringe sanktions- og håndhævelsesrisikoen.
