Med implementeringen af ansættelsesbevisloven er udgangspunktet, at medarbejdere frit kan have bibeskæftigelse, hvis arbejdet kan passes uden at kollidere med den aftalte arbejdstid. Generelle kontraktbestemmelser, der forbyder bibeskæftigelse eller kræver forudgående samtykke, kan som udgangspunkt ikke opretholdes. Undtagelser kræver saglige hensyn og en konkret proportionalitetsvurdering. Nyere landsretspraksis afgrænser, hvornår bibeskæftigelse udgør illoyal konkurrence og kan føre til ansættelsesretlige sanktioner, herunder bortvisning.