Forstyrrelseskrav i byggeriet er ved at blive skarpere afgrænset: Kravet vedrører målbart fald i produktivitet, ikke forsinkelse eller forcering. Den udvikling trækker på udenlandsk praksis og peger mod højere krav til dokumentation og mere forudsigelige opgørelser i sager ved Voldgiftsnævnet.
Afgrænsning af forstyrrelse
Forstyrrelse forstås som eksterne forhold uden for entreprenørens risikosfære, der påviseligt reducerer produktiviteten på hele eller dele af realydelsen. Derved adskilles begrebet fra forsinkelse og forcering, som angår tidsplan og produktionsforøgelse.
Afgrænsningen hviler på obligationsretlige grundsætninger om risiko og vederlag. En korrekt kvalifikation har betydning for varsling, tidsfristforlængelse og adgangen til økonomisk kompensation i entrepriseaftaler under AB-systemet.
Bevis og opgørelse
Beviskravet peger mod direkte målinger. Førstevalg er Measured Mile-metoden, hvor produktiviteten i en forstyrret periode sammenholdes med en relevant uforstyrret reference. Hvis sådan sammenligning ikke er mulig, kan Baseline Productivity anvendes, og i sidste række Earned Value. Hver metode har forudsætninger og begrænsninger, som må adresseres i dokumentationen.
Udviklingen flugter med en tendens til at begrænse skønsmæssige, “globale” krav. Krav uden solid bevissikring bør som udgangspunkt afvises, mens velunderbyggede, delvise opgørelser kan få medhold. Entreprenører og bygherrer bør derfor tidligt etablere datagrundlag, sikre årsagssammenhæng og foretage løbende, sammenlignelige målinger, så krav kan kvalificeres, kvantificeres og procesføres effektivt.
