Landsretten stadfæster T1’s dom for røveri og frihedsberøvelse, men udvisning erstattes af advarsel efter proportionalitetsvurdering. T2 frifindes for våbenbesiddelse, da rådighed og medvirken ikke var bevist, og straffen nedsættes til 1 år. Afgørelsen skærper beviskravene.
Vestre Landsret stadfæstede T1’s dom for røveri begået i forbindelse med frihedsberøvelse. Straffen blev opretholdt, men udvisning med indrejseforbud blev erstattet af en advarsel efter en konkret proportionalitetsvurdering. T1 er fortsat dømt for frihedsberøvelse og røveri.
T2 blev frifundet for våbenbesiddelse. Landsretten fandt ikke bevist, at han havde rådighed over skydevåbnene eller medvirkede til ukendte gerningsmænds besiddelse, selv om han havde filmet håndteringen. Den samlede straf blev derfor nedsat til fængsel i 1 år.
Afgørelsen tydeliggør beviskravet for besiddelses- og medvirkensansvar ved våbenlovsovertrædelser samt vægten af proportionalitet ved udvisningsspørgsmål over for dømte udlændinge.
Søgeord
Retspraksis,
Domstolsprøvelse,
Vestre Landsret,
EMRK art. 8,
Beviskrav,
Proportionalitet,
Bevisvurdering,
Frihedsberøvelse,
Anklagemyndigheden,
Strafudmåling,
Byret,
Indrejseforbud,
Landsret,
Strafnedsættelse,
Medvirkensansvar,
Domfældelse,
Frifindelse,
Anke,
Appel,
Udlændingeret,
Strafferet,
Udvisning,
Forsvarer,
Skyldgrad,
Våbenloven,
Nævningeting,
Våbenbesiddelse,
I forening,
Straffelov § 288,
Skydevåben,
Røveri,
Udvisningsadvarsel,
Straffelov § 261,
Medgerningsmand,
Udlændingeloven § 26,
Rådighed,
Besiddelseskravet
Ledige stillinger
