Grønland udøver omfattende selvstyre inden for rigsfællesskabet, men spørgsmål om suverænitet afgøres af Inatsisartut og kræver folkeafstemning i Grønland. Udenrigs- og forsvarspolitik er forankret i Grundloven hos Danmark, men grønlandske myndigheder inddrages i stigende grad i sager med væsentlig territorial og økonomisk betydning.
Suverænitet og kompetencefordeling
Selvstyreloven giver Grønland egne myndigheder og mulighed for gradvist at overtage flere sagsområder. Grønland står uden for EU, men har kompetence på bl.a. råstoffer, handel i snæver forstand, arbejds- og ansættelsesforhold samt lokale valgordninger. Den såkaldte artikel 21 procedure fastlægger, at eventuel løsrivelse kun kan ske efter beslutning i Inatsisartut og efterfølgende folkeafstemning.
Danmark finansierer fortsat centrale samfundsopgaver gennem betydelige bloktilskud og driver eller medfinansierer bl.a. sundhedsvæsen, infrastruktur og dele af rets- og politimæssige funktioner. Denne økonomiske ordning er tæt knyttet til kompetencefordelingen og understøtter stabil drift af kerneområder.
Udenrigs- og sikkerhedspolitik samt handel
Grønland er omfattet af Danmarks medlemskab af NATO og FN. USA’s tilstedeværelse ved Pituffik Space Base afspejler den strategiske arktiske placering. Den internationale retsstilling er bl.a. belyst i maritim afgrænsning mod Norge ved Jan Mayen, hvor Den Internationale Domstol gav Danmark medhold, jf. ICJ sag 78 på icj-cij.org.
På handelsområdet agerer Danmark gennem EU’s fælles handelspolitik. Eventuelle amerikanske sanktioner håndteres derfor på EU-niveau. Tariffer kan hæmme handel og øge priser, men markeder kan tilpasse sig over tid. Danske virksomheder med relationer til USA følger udviklingen og styrker sanktions- og eksportkontrolcompliance, mens EU-Kommissionen forventes at fastholde en samlet linje.
