Landsskatteretten har i SKM2024.486.LSR kendt en afgørelse fra Skattestyrelsen om forhøjelse af ejendomsavance som en nullitet, fordi adressaten var et afsluttet dødsbo. Skifteretten havde ikke genoptaget boet, og boets skiftefuldmagt var ophørt. Uden et aktivt bo som retssubjekt manglede myndigheden en gyldig modtager, og afgørelsen havde derfor ingen retsvirkning.
Retsgrundlag og sagsforløb
Som forvaltningsmyndighed er Skattestyrelsen underlagt de almindelige forvaltningsretlige krav, herunder korrekt partshåndtering og overholdelse af lovbestemte frister. I den konkrete sag var der indleveret boopgørelse og oplysningsskema ved privat skifte. Skifteretten rykkede gentagne gange for stillingtagen efter boafgiftslov § 12, som opstiller en tremåneders frist for at godkende eller anfægte værdier.
Efter skifterettens afslutning af boet traf Skattestyrelsen afgørelse om værdiansættelsen af en tidligere givet ejendomsgave og opkrævede gaveafgift. Kort efter rettede myndigheden en afgørelse om forhøjelse af ejendomsavancen til "Boet efter afdøde" via den tidligere boadvokat. Landsskatteretten fastslog, at boet ikke eksisterede som retssubjekt efter afslutningen, og at skifteretten ikke havde genoptaget boet. Afgørelsen var derfor ugyldig som nullitet.
Hvem kan være part og adressat?
Et dødsbo er først et selvstændigt retssubjekt, når skifteretten har fastlagt behandlingsmåden og udstedt skifteretsattest. Ved afslutning ophører boet som retssubjekt, herunder fuldmagter udstedt under skiftet. Der findes herefter ingen part med partsevne, der kan modtage en skatteafgørelse på boets vegne.
Genetablering kræver en formel beslutning om genoptagelse efter dødsboskiftelov § 103. Forudsat nye passiver eller væsentlige oplysninger kan skifteretten træffe afgørelse om genoptagelse, hvorefter afgørelser kan rettes til boets kontaktperson eller en bobestyrer. Uden genoptagelse kan hverken advokat eller arvinger fungere som gyldig adressat for afgørelser rettet mod boet.
Praktiske konsekvenser
Afgørelsen tydeliggør, at materiel rigtighed ikke kan opveje formelle mangler. Myndigheder skal sikre korrekt partshåndtering og rettidig sagsbehandling, hvis afgørelser skal have retsvirkning. Rådgivere bør samtidig være opmærksomme på, at et afsluttet bo ikke kan disponere eller modtage afgørelser.
I praksis bør der før en afgørelse vedrørende et bo: 1) verificeres boets status og indhentes genoptagelse efter dødsboskiftelov § 103, hvis nødvendigt; 2) identificeres lovlig adressat og fuldmagtsgrundlag; 3) respekteres fristregler, herunder boafgiftslov § 12, med dokumenteret sagsfremskridt.
Landsskatterettens resultat er en påmindelse om ugyldighedslæren: Afgørelser truffet over for en ikke‑eksisterende part er nulliteter. Vil myndigheden forfølge en sag om værdiansættelse, gaveafgift eller ejendomsavance, må processen begynde med at skabe en gyldig part gennem genoptagelse og derpå adressere afgørelsen korrekt.
