Højesteret fastslog, at den tidligere blankmedieordning stred mod Infosoc-direktivet, og at de danske myndigheder begik et tilstrækkeligt kvalificeret EU-retsbrud. Alligevel blev Kulturministeriet ikke dømt til at betale erstatning til Copydan, fordi et erstatningsretligt tab ikke var godtgjort.
Retsgrundlag og bevis
Med henvisning til EU-Domstolens praksis, herunder Padawan og Stichting de Thuiskopie, lagde Højesteret til grund, at ordningen i perioden 2014-2021 ikke sikrede den krævede rimelige kompensation for privatkopiering. Staten var derfor i princippet erstatningsansvarlig efter EU-retlige statsansvarsregler. Kravet var tidsmæssigt begrænset til perioden fra 1. august 2014 til 31. december 2021 på grund af forældelsesregler.
Copydan skulle bevise, at rettighedshaverne ville have modtaget en højere samlet kompensation ved korrekt implementering. Højesteret fastslog, at dvd-garantien indgår i den samlede kompensation og derfor ikke kan ses bort fra ved tabsopgørelsen. Da et mer-tab ikke var dokumenteret, var der ikke grundlag for erstatning. Landsretten var nået til et andet resultat.
Læs Højesterets domsresume og dom her: BS-21863/2022-HJR. Se også landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
