Højesteret fastslog, at en ordning med ophold på egen stue på en retspsykiatrisk afdeling var gennemført uden informeret samtykke og uden tilstrækkelig lovhjemmel, men at ordningen ikke udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3, 5 eller 8. Der blev derfor ikke tilkendt godtgørelse.
Retligt grundlag og hjemmel
Den pågældende patient var dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen, men var midlertidigt anbragt i surrogat på en retspsykiatrisk afdeling på grund af pladsmangel. I en periode skulle han opholde sig på egen stue det meste af døgnet og måtte ikke forlade stuen på egen hånd.
Højesteret lagde til grund, at patienten opfattede ordningen som eneste vej ud af en langvarig tvangsfiksering, og at der derfor ikke forelå et gyldigt, informeret samtykke. Retten vurderede endvidere, at psykiatriloven kun tillader aflåsning af patientstuer på Sikringsafdelingen under bestemte betingelser, mens almindelige psykiatriske afdelinger ikke kan aflåse patientstuer. Da den iværksatte ordning i realiteten svarede til aflåsning, kunne den ikke støttes på anstalts- eller nødretsbetragtninger eller analogi fra psykiatriloven. Højesteret bemærkede, at et eventuelt behov for sådanne ordninger må afklares af lovgiver.
EMRK og retsfølger
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at ordningen ikke havde en sådan intensitet, at den udgjorde umenneskelig eller nedværdigende behandling efter EMRK artikel 3. Indgrebet var heller ikke en frihedsberøvelse i artikel 5’s forstand og udgjorde ikke et retsstridigt indgreb i privatlivet efter artikel 8.
Da der ikke forelå konventionskrænkelser, blev der ikke tilkendt godtgørelse. Hele dommen kan læses hos Domstolene via domsudskrift.
Læs Højesterets dom i sag BS-51032/2022-HJR. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
