Gældsstyrelsens enekompetence ved inddrivelse af offentlige sagsomkostninger
Højesteret har afgjort, at Tandskadeankenævnets krav på sagsomkostninger er en offentlig fordring, der udelukkende skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen). Fogedretten havde derfor ikke kompetence til at fremme sagen eller foretage udlæg, og dens kendelser blev ophævet.
Udgangspunktet er, at det offentliges krav i civile sager er omfattet af gældsinddrivelsesloven, hvor Gældsstyrelsen udøver kreditorbeføjelserne. Højesteret fandt, at Tandskadeankenævnet – som led i den lovbundne forvaltning og omfattet af forvaltningsloven – må anses som del af det offentlige i denne sammenhæng. Der er ikke grundlag for en særstilling for tandlægeområdet i forhold til det øvrige sundhedsområde.
Procesuelle konsekvenser
Afgørelsen præciserer, at offentlige myndigheder og ankenævn ikke kan vælge fogedvejen for inddrivelse af sagsomkostninger, når betingelserne for overdragelse til Gældsstyrelsen er opfyldt. Valgfrihed foreligger ikke; den rette kanal er administrativ inddrivelse.
For procesførere betyder dommen, at eventuelle fuldbyrdelsesskridt ved fogedretten i tilsvarende sager risikerer at blive ophævet. Strategisk bør krav på sagsomkostninger fra offentlige organer derfor håndteres via Gældsstyrelsen fra start. Læs kendelsen via Højesteret.
