Højesteret fastslog, at domstolene ikke har hjemmel til at pålægge Rigsadvokaten en frist for at afslutte undersøgelsen af en udleveringsbegæring. Retsplejeloven § 718 b kan ikke bruges til at fastsætte en sådan frist, og henvisningen i udleveringsloven til retsplejeloven ændrer ikke herpå.
Retten lagde vægt på, at § 718 b ikke i sig selv giver domstolene kompetence til at instruere anklagemyndigheden om afslutningstidspunktet for en udleveringsundersøgelse. Bestemmelsen regulerer ikke fristfastsættelse i denne kontekst, og der var ingen anden klar lovhjemmel, som kunne understøtte et pålæg.
Efter EMRK havde den pågældende heller ikke krav på, at undersøgelsen skulle være afsluttet inden for et bestemt tidsrum. Højesteret fandt, at art. 6 ikke giver ret til en sådan frist i en igangværende udleveringsundersøgelse, og at de øvrige påberåbte bestemmelser ikke førte til et andet resultat.
Landsretten var nået til samme resultat, og begæringen blev ikke taget til følge. Læs Højesterets kendelse i sag 95/2022 på domstol.dk: Højesteret. Læs endvidere landsrettens og byrettens afgørelser.
