Sveriges Högsta domstolen har i andet kvartal 2026 truffet fire principielle afgørelser om investeringsvoldgift, kundgørelse ved registrering af løsørekøb, bevisbedømmelse i civile sager samt rekonstruktørhonorar efter konkurs. Afgørelserne giver praktiske holdepunkter for både processtrategi og transaktionsgennemførelse på tværs af grænser.
MFN-klausul og kompetence til investeringsvoldgift
I sagen T 9380-24 godkendte HD i princippet, at en stat kan afgive samtykke til voldgift gennem en MFN-klausul, når den kobles sammen med en mere fordelagtig tvistløsningsmekanisme i et sammenligningsaftale (BLEU-BIT). Det britisk-georgiske BIT henviser som udgangspunkt til ICSID, men investoren – også georgisk statsborger – kunne ikke bruge ICSID efter konventionen og påberåbte derfor SCC via MFN.
HD fandt, at MFN-klausulen dækkede tvistløsningsartiklen og at BLEU-modellen samlet set var mere fordelagtig, fordi den giver valg mellem ICSID, ICC og SCC. Ved anvendelse af MFN gælder dog alle betingelser i sammenligningsaftalens artikel 10, herunder detaljeret skriftlig underretning og seks måneders frist. Sagen blev hjemvist til hovrätten for prøvelse af, om disse krav var opfyldt. Afgørelsen kan læses på rattspraxis.etjanst.domstol.se.
Kundgørelse i udlandet ved registrering af løsørekøb
I Æ 8221-25 ("Kundgørelsen på Jungfruøerne") fastslog HD, at kundgørelse efter løsörekøbsreglerne kan ske i en udenlandsk ortsavis, når sælger har hjemsted i udlandet. Et sale-and-leaseback var kundgjort i The Virgin Islands Daily News, men registrering var blevet nægtet med henvisning til krav om svensk avis.
HD ændrede resultatet. Loven skelner ikke mellem svenske og udenlandske sælgere, og forarbejder fra 1977 om myndighedskundgørelser er ikke afgørende for private meddelelser. Et krav om svensk avis ville hindre grænseoverskridende handler og kunne stride mod EU-rettens forbud mod diskrimination og restriktioner på kapitalbevægelser. Hvor sælger er domicileret i udlandet, skal kundgørelse ske i en lokal avis på sælgers hjemsted, og ansøger skal sandsynliggøre, at avisen opfylder kravene – anvendt med vis generøsitet. I den konkrete sag blev registrering derfor imødekommet. Afgørelsen kan læses på rattspraxis.etjanst.domstol.se.
Uomstridte dokumenter som grundlag for bevisbedømmelsen
I T 4847-24 ("Vindsvåningen") tog HD stilling til, om retten skal lægge indholdet af skriftlige bilag til grund, når de alene indgår i sagsfremstillingen og ikke formelt er påberåbt som bevis, men deres indhold er uomstridt. Tingsrätten lagde bilagene til grund; hovrätten gjorde ikke.
HD ophævede hovrättens dom og hjemviste. Efter rättegångsbalken 35 kap. 1 § og 17 kap. 2 § skal retten inddrage, hvad der er fremkommet under sagen, uanset om en omstændighed er tilført via bevis eller på anden måde. Er indholdet uomstridt, skal det anses som en erkendt omstændighed, jf. 35 kap. 3 §. Retten kan procesledende opfordre til formel bevispåberåbelse, men har ikke et generelt officialansvar for klassifikation. Manglende inddragelse udgjorde et væsentligt sagsbehandlingsfejl. Afgørelsen kan læses på rattspraxis.etjanst.domstol.se.
Lær at udarbejde solide databehandleraftaler på praksisnært kursus
Læs mere her →Rekonstruktørhonorar efter konkurs
I Æ 9632-24 ("Pink Nectarine") afgjorde HD, at når skyldnerselskabet tages under konkurs, ophører företagsrekonstruktionen straks uden særskilt retsbeslutning, og konkursloven overtager. Tilsynsmyndigheden (Kronofogdemyndigheten) kan herefter ikke indbringe rekonstruktørens honorarkrav for retten; kravet skal håndteres inden for konkursen.
HD afviste også rekonstruktørens krav om sagsomkostninger, idet tilsynsmyndigheden ikke er en privat part, og reglerne i ärendelagen forudsætter en tvist mellem private. Afgørelsen kan læses på rattspraxis.etjanst.domstol.se.
