Forhåndsaftaler om bodeling kan kun stå ved magt, hvis de indgås i forbindelse med en aktuel separation eller skilsmisse. Uden en sådan tidsnær tilknytning risikerer aftalen at blive kendt ugyldig, og parterne må i stedet støtte sig på den lovbestemte ligedeling – eller på en gyldigt tinglyst ægtepagt om særeje.
Retsgrundlag for delingsformue, særeje og ægtepagt
Udgangspunktet i ægtefællers formueforhold er delingsformue. Ved et ægteskabs ophør opgøres hver ægtefælles aktiver og passiver i separate bodele, som dernæst udlignes til lige store boslodder. Afvigelser fra ligedeling forudsætter et særskilt retsgrundlag.
Efter Ægtefælleloven giver § 19 adgang til at etablere særeje ved ægtepagt. En ægtepagt skal tinglyses for at få gyldighed og kan helt eller delvist undtage aktiver fra delingsformuen. Uden gyldig ægtepagt er hovedreglen fortsat ligedeling ved separation eller skilsmisse, medmindre parterne lovligt indgår en bodelingsaftale i den konkrete brudssituation.
Forhåndsaftaler om bodeling “i forbindelse med” skilsmisse
Ægtefæller kan ved separation eller skilsmisse aftale både ligedeling og skævdeling, også uden ægtepagt. Forhåndsaftaler er mulige, hvis de indgås i forbindelse med bruddet, dvs. når der foreligger en aktuel og reel skilsmissesituation.
Om der er fornøden sammenhæng, beror på en helhedsvurdering af parternes beslutninger og faktiske indretning på aftaletidspunktet. Følgende forhold får typisk vægt i praksis:
- Om beslutningen om separation/skilsmisse var truffet og dokumenteret gennem konkrete skridt.
- Om der var tidsmæssigt nærhed mellem aftalen og indgivelsen af anmodning om separation/skilsmisse.
- Om samlivet faktisk var ophørt, eller parterne fortsat boede sammen uden klare planer for bruddet.
Højesterets praksis om tidsnærhed og ugyldighed
I ny praksis har Højesteret underkendt bodelingsaftaler, der var indgået flere måneder før ansøgning om skilsmisse, når parterne fortsatte samlivet i mellemtiden. Uden en aktuel brudssituation og dokumenterede skridt mod separation var forudsætningen “i forbindelse med” ikke opfyldt.
Domstolenes linje skærper kravet til tidsnærhed og faktisk beslutning. Aftaler indgået for lang tid forinden – uden klare beviser for, at bruddet var besluttet – risikerer at blive tilsidesat. Konsekvensen er, at man enten må indgå aftalen tæt på ansøgningen eller benytte ægtepagt, hvis ønsket er varige afvigelser fra ligedeling.
Praktiske anbefalinger og risikostyring ved bodelingsaftaler
Ønskes skævdeling uden ægtepagt, bør aftalen indgås meget tæt på separationen eller skilsmissen, og parternes beslutning og skridt mod bruddet bør dokumenteres. Sørg for klar opgørelse af aktiver og passiver, præcis regulering af boslodder og underskrifter i samme tidsvindue som ansøgningen.
Hvis formålet er at fravige ligedeling uafhængigt af tidspunktet for bruddet, er ægtepagt om særeje det sikre valg. Husk tinglysning og uafhængig rådgivning til begge parter; manglende forståelse for retsvirkninger eller åbenbar urimelighed kan i ydertilfælde føre til tilsidesættelse. En veltilrettelagt proces minimerer risikoen for ugyldighed og efterfølgende tvister.
