Skattefrihed for dødsboer og opgørelse af aktiver
Dødsboer er som udgangspunkt skattepligtige af indtægter og avancer opnået under bobehandlingen, eksempelvis ved salg af værdipapirer, selskabsandele og udlejningsejendomme. I 2026 gælder dog en skattefrihed, hvis både boets nettoformue og bruttoaktiver ligger under 3.563.100 kr. Er afdøde død som længstlevende i et uskiftet bo, er grænsen 7.126.200 kr.
Ved opgørelsen af bruttoaktiver ses der som hovedregel bort fra den faste ejendom, som afdøde beboede, og fra sommerhus anvendt privat. Det er centralt, at begge grænser respekteres samtidigt, da overskridelse af én udløser beskatning. Boets samlede passiver og eventuelle fradrag indgår i nettoopgørelsen, mens aktivsiden før fradrag danner grundlag for bruttoopgørelsen.
Succession og udskydelse af skat ved arv
Skat af uudnyttede avancer kan i visse tilfælde overtages af arvinger ved skattemæssig succession. En efterlevende ægtefælle kan overtage den latente skat på specifikke aktiver og dermed udskyde beskatningen til et senere salg. For særlige aktivtyper kan børn ligeledes succedere, forudsat at lovens betingelser er opfyldt og aktiverne overdrages i ubrudt form.
Succession forudsætter korrekt boopgørelse, klar identifikation af de pågældende aktiver og dokumentation for overtagelsen af den latente skatteforpligtelse. Udskydelse ændrer ikke skattebyrden i sig selv, men flytter beskatningstidspunktet og kan derved forbedre likviditeten for den efterlevende eller næste generation.
Gaver, ægtepagt og særeje som planlægningsværktøjer
Formuen kan i levende live bringes under skattefrihedsgrænserne gennem løbende gaver. I 2026 kan hver forælder afgiftsfrit give 80.600 kr. til hvert barn, barnebarn og oldebarn. Større gaver inden for den gaveafgiftspligtige personkreds udløser 15 % gaveafgift. Systematisk gavegivning med gavebreve og passende mellemrum kan således reducere boets størrelse på en kontrolleret og dokumenteret måde.
Ægtefæller kan overveje ægtepagt med særeje på udvalgte aktiver, der typisk udløser avancebeskatning ved overdragelse, eksempelvis aktiedepoter eller ejerandele i selskaber. Hvis den del af formuen, der er gjort til særeje, holder sig under 3.563.100 kr., kan førstafdødes særejedel skiftes uden dødsbobeskatning, mens resten fortsætter som uskiftet bo. Ved længstlevendes død vurderes skattefrihed efter grænsen på 7.126.200 kr. En ægtepagt kræver omhyggelig udformning og tinglysning for at få retsvirkning, og modellen kan kun anvendes af ægtefæller.
