Hæftelse for ægtefælles skattegæld: hovedregel og undtagelse
Udgangspunktet i ægtefællers økonomi er klart: Delingsformue indebærer ikke fælles hæftelse. Hver ægtefælle svarer for egne gældsforpligtelser med sin bodel. Det ændres kun, hvis parterne frivilligt har påtaget sig solidarisk hæftelse, fx ved fælles realkreditlån i en bolig ejet i sameje.
Der gælder dog en offentligretlig undtagelse for personskat: Hvis inddrivelse hos den skattepligtige ægtefælle er forgæves, kan myndighederne foretage subsidiært udlæg i den samlevende ægtefælles aktiver – også selv om disse er særeje. Undtagelsen vedrører alene skattegæld og påvirker ikke den civilretlige hovedregel om særhæftelse.
Betingelser for subsidiært udlæg hos ægtefællen
Subsidiært udlæg forudsætter, at tre kumulative betingelser er opfyldt:
- Forgæves udlæg hos den skattepligtige ægtefælle.
- Samliv består på tidspunktet for det subsidiære udlæg.
- Restancen vedrører indkomstår, hvor samlivet har bestået.
Et subsidiært udlæg, som er foretaget under samlivet, bortfalder ikke ved efterfølgende samlivsophør, separation, skilsmisse eller ved den skattepligtige ægtefælles død. Rækkevidden er således knyttet til samlivsperiodens indkomstår og forfølger aktiver tilhørende den anden ægtefælle, uanset formueordning.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Praktiske konsekvenser for formueordning og finansiering
Reglen kan få betydning ved planlægning af formueforhold, særligt hvor der er usikkerhed om skattebetaling. Civilretlig solidarisk hæftelse for fælles lån øger den private eksponering, men er adskilt fra den offentligretlige inddrivelse af personskat. Dokumentation for ejerskab og klarhed om særeje eller sameje er central.
Par bør løbende sikre overblik over eventuelle skatterestancer og være opmærksomme på, at særeje ikke afskærer subsidiært udlæg for personskat under samlivet. Tidlig rådgivning kan begrænse risikoen for uventede udlægsforretninger i den ikke-skattepligtige ægtefælles aktiver.
