Fleksibilitet ved kapitalejerlån – men kapitalbeskyttelsen består
Folketinget har ophævet de særlige betingelser i selskabslovens § 210, stk. 2 for kapitalejerlån. Kapitalselskaber kan derfor yde lån til kapitalejere uden krav om frie reserver, generalforsamlingsbeslutning og lignende. Erhvervsstyrelsen indstiller samtidig sin særskilte kontrol med kapitalejerlån, men fører fortsat tilsyn med reglerne om selvfinansiering samt korrekt regnskabsklassifikation og nødvendige nedskrivninger.
Ophævelsen ændrer ikke på selskabsrettens grundlæggende kapitalbeskyttelse. Ledelsen skal fortsat sikre et forsvarligt kapitalberedskab i lyset af selskabets drift og forpligtelser og må ikke begunstige enkelte kapitalejere på utilbørlig måde. God dokumentation af forretningsmæssig begrundelse og vilkår er derfor central.
Uændrede skatteregler og praktiske konsekvenser
Skatteretten er uændret. Lån, der ikke ydes på markedsvilkår eller uden behørig sikkerhed, kan blive beskattet hos kapitalejeren som udbytte eller løn, jf. praksis knyttet til ligningsloven, herunder § 16 E. Vurderingen beror konkret på rente, afvikling, kreditvurdering og sikkerhed.
I praksis bør selskaber fastlægge interne retningslinjer for kapitalejerlån, dokumentere armslængdevilkår, foretage kreditvurdering og sikre korrekt regnskabsmæssig behandling. Bestyrelsen bør protokollere beslutningsgrundlaget og løbende overvåge selskabets likviditet og solvens for at efterleve kapitalvedligeholdelsen.
