Retlig ramme og registrering
Et kommanditselskab fordeler hæftelsen asymmetrisk: Komplementaren hæfter personligt og ubegrænset, mens kommanditister kun hæfter med deres indskud. Modellen bruges ofte, når aktive ejere vil inddrage mere passive investorer eller ved generationsskifte for at afskærme arvinger fra personlig hæftelse.
Der findes ingen selvstændig K/S‑lov. Retsgrundlaget udledes af almindelige principper, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og selskabsloven § 359. Som udgangspunkt gælder registrerings- og regnskabsreglerne ikke for K/S, men hvis komplementaren er et kapitalselskab, indtræder registrerings- og regnskabspligt efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, mens § 9 om fortabelse af retsevne ikke finder anvendelse. Ved anmeldelse skal komplementarernes identitet (CPR/CVR), underskrifter fra tegningsberettigede samt selskabskontrakt indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Stiftelse og ledelse
K/S stiftes ved aftale mellem deltagerne, som kan være både fysiske og juridiske personer. Den samme person kan ikke være både komplementar og kommanditist. Selskabskontrakten regulerer indbyrdes rettigheder og pligter, kapitalbidrag, beslutningsprocesser og udlodning.
For K/S stiftet efter 1. juni 1996 skal komplementaren have reelle forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 2. Det omfatter typisk deltagelse i daglig ledelse, tegningsret eller vetoret i forhold med betydning for den personlige hæftelse samt økonomiske rettigheder til overskud, tab, formue og likvidationsprovenu.
Hæftelse og insolvens
Komplementarens hæftelse er personlig, solidarisk, principal og direkte. Kommanditisten hæfter begrænset med sit indskud og som udgangspunkt solidarisk, subsidiært og indirekte. Krav mod kommanditister kan normalt først rejses efter forgæves udlæg i K/S, og kun op til indskuddets størrelse.
Selskabets aktiver er forbeholdt selskabskreditorerne; private kreditorer hos deltagerne kan ikke søge dækning i K/S’ formue. Et K/S kan tages under konkurs som selvstændig formuemasse, forudsat at alle personligt hæftende komplementarer samtidig tages under konkurs.
