EU-Retten har i domme af 20. december 2023 i det såkaldte EURIBOR-kartel i al væsentlighed stadfæstet Kommissionens konstatering af, at JP Morgan og Crédit Agricole deltog i en ulovlig samordnet praksis vedrørende fastsættelse og udveksling af følsomme oplysninger om lånerenter. Retten fandt dog, at Kommissionens begrundelse for bødernes størrelse var utilstrækkelig og fastsatte derfor sanktionerne på ny.
Rettens resultat
JP Morgan gjorde gældende, at banken hverken deltog i adfærd rettet mod manipulation af EURIBOR, at der ikke forelå en samlet og vedvarende overtrædelse, samt at banken ikke kendte kartellets fulde omfang. Retten afviste anbringenderne og bekræftede deltagelsen. Trods en mindre rolle fandt Retten, at adfærden kunne fordreje konkurrencen på markedet for eurorentederivater og underminere tilliden til det finansielle system. Underkendelsen af Kommissionens begrundelse førte ikke til nedsættelse: bøden blev fastsat til 337 mio. EUR.
I Crédit Agricole-sagen blev hovedparten af bankens materielle anbringender ligeledes afvist. Retten anerkendte dog, at banken ikke kendte – og ikke burde have kendt – alle elementer af visse udvekslinger af fortrolige prisstrategioplysninger. Efter en samlet vurdering fastsatte Retten bøden til 110 mio. EUR, lidt under Kommissionens oprindelige niveau.
Praktiske implikationer
Dommene bekræfter, at passiv deltagelse i et kartel kan udgøre en overtrædelse af TEUF art. 101. En “samlet og vedvarende overtrædelse” kan foreligge, selv om den enkelte aktørs bidrag er begrænset. Virksomheder bør derfor aktivt tage afstand, dokumentere indsigelser og sikre robust antitrust compliance.
Retten lægger vægt på markedsintegritet og tillid til finansielle markeder ved sanktionsudmåling. Afgørelserne illustrerer samtidig kravet om tilstrækkelig begrundelse ved bødeberegning. Læs dommene her: T-106/17. T-113/17.
