Kommunalt svigt over for børn eller andre sårbare kan udløse tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven § 26, hvis forholdene samtidig udgør en krænkelse af EMRK art. 3. Godtgørelsen for ikke-økonomisk skade fastsættes med udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvor niveauet ofte ligger omkring 300.000 kr., men kan justeres efter sagens karakter.
Retlige betingelser
Der kræves en alvorlig krænkelse, fx omfattende omsorgssvigt eller gentagne seksuelle, fysiske eller psykiske overgreb. Dertil skal kommunen have vidst eller burde have vidst, eksempelvis på baggrund af underretninger eller andre oplysninger, som gav anledning til at undersøge og handle.
Endelig skal kommunen have tilsidesat sin handlepligt efter forvaltningsretten og serviceloven. Manglende indgriben eller utilstrækkelig sagsoplysning kan udløse ansvar, hvis en effektiv indsats kunne have forhindret eller begrænset krænkelserne.
Bevis og opgørelse
Skadelidte bærer bevisbyrden og bør indhente kommunale akter for at belyse hændelsesforløb, underretninger og sagsbehandling. En straffedom mod krænkeren er ikke en forudsætning, men kan styrke beviset for de faktiske forhold.
Krav vedrørende kommunalt svigt over for et barn under 18 år forældes ikke. Godtgørelsens størrelse baseres på EMD-praksis for art. 3-krænkelser og fastsættes konkret under hensyn til krænkelsens grovhed, varighed og kommunens svigt.
