Sø- og Handelsretten afviste, at parternes samarbejde var omfattet af handelsagentloven. Provisionskravet blev derfor afgjort efter parternes samarbejdsaftale, og beløbet blev fastsat til 207.000 EUR. Afgørelsen skærper behovet for klare provisionsklausuler i kommercielle kontrakter.
Sø- og Handelsretten fastslog, at parternes samarbejde ikke udgjorde et handelsagentforhold omfattet af handelsagentloven. Provisionskravet skulle derfor alene vurderes efter den kontraktuelle samarbejdsaftale, og retten fastsatte den skyldige provision til 207.000 EUR.
Afgørelsen understreger, at kvalifikationen af agentur- og samarbejdsforhold beror på aftalegrundlaget og den faktiske udøvelse. Når særloven ikke finder anvendelse, regulerer kontraktens ordlyd og systematik retten til provision, beregning og forfald. Dommen giver praktiske pejlemærker for udformning af klare provisionsklausuler i kommercielle aftaler. Læs dommen i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.
Søgeord
Aftaleret,
Retspraksis,
Kontraktfortolkning,
Domstolsprøvelse,
Bevisvurdering,
Kommercielle aftaler,
Samarbejdsaftale,
Agenturaftale,
Kravopgørelse,
Aftalefrihed,
Sø- og Handelsretten,
Betalingskrav,
Provision,
Kreditor,
Domsafsigelse,
Procesret,
Kontraktret,
Skyldner,
Formidlingsaftale,
Erhvervsret,
Mellemmand,
Handelsagentloven,
Handelsagent,
Provisionskrav,
Provisionsberegning,
Salgsagent,
Kommercielle tvister,
Fordringsopgørelse,
Kommerciel repræsentation,
Provisionssats,
Agentdirektiv,
Direktiv 86/653/EØF,
Partsforhold,
Sagsnummer BS-15088/2024-SHR
Ledige stillinger
