Ombudsmandens kritik og krav om rimelig sagsbehandlingstid
Politiet satte i 2021 en række våbensager i bero for at afklare brugen af Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED) ved vurdering af vandelskravet. Ventetiden blev næsten tre år, hvilket Folketingets Ombudsmand har kritiseret som i strid med kravet om afgørelse inden for rimelig tid.
Rigspolitiet har erkendt manglende prioritering og beklaget den ekstraordinære sagsbehandlingstid. Sagerne blev genoptaget i efteråret 2024 og afsluttet i august 2025, men den efterfølgende ekspedition ændrer ikke vurderingen af den forvaltningsretlige tilsidesættelse.
Brug af PED og hjemmel til behandling af følsomme oplysninger
PED indeholder særligt beskyttede oplysninger om dømte, sigtede og mistænkte samt oplysninger om politiagenter og vidnebeskyttelse. Adgangen er stærkt begrænset af hensyn til fortrolighed og sikkerhed, og brugen i administrative tilladelsessager rejser krav om klar lovhjemmel og stram adgangskontrol.
Ved vandelskontrol skal myndighederne sikre et nødvendigt og proportionalt oplysningsgrundlag efter databeskyttelsesreglerne, herunder GDPR art. 10 og politiregisterloven, samt dokumentere behandlingen. Først i 2024 blev der fastlagt en forsvarlig fremgangsmåde, der muliggjorde sagsbehandling uden at kompromittere beskyttelseshensynene.
Retlige implikationer og anbefalet praksis for våbensager
Berostillelse kan være sagligt begrundet, men skal være tidsafgrænset, løbende opfølgning skal ske, og parter skal orienteres om forventede frister. Langvarig passivitet er uforenelig med god forvaltningsskik og kan give anledning til ombudsmandskritik.
Myndigheder bør fastsætte interne sagsbehandlingsfrister, prioritere driftskritiske tilladelsessager og sikre klar koordination mellem datasikkerhed og sagsstyring. Se ombudsmandens udtalelse.
