Kursændring i beskatning af aktionærlån
Et høringsudkast lægger op til at ændre ligningsloven § 16 E og gøre op med det kritiserede bruttoprincip ved beskatning af aktionærlån. Fremover skal tilbagebetalinger skattemæssigt behandles som rentefrie anfordringslån fra ejeren til selskabet, og selskabet skal føre en særskilt skattemæssig mellemregningskonto for hver fysisk person. Ordningen tilsigter en nettoopgørelse, så beskatningen afspejler det højeste nettotråk, frem for at samme beløb beskattes gentagne gange.
Baggrunden er omfattende praksis siden 2012, hvor hævninger og indsætninger over mellemregninger har udløst multibeskatning uden proportionalitet til selskabets realøkonomiske belastning. Forslaget søger at skabe bedre sammenhæng, forudsigelighed og administrativ enkelhed ved at lade skatteopgørelsen følge en kontostyret nettoprincip-model.
Ikrafttræden og overgang
Efter udkastet gælder de nye regler for lån ydet fra og med 1. januar 2026. For lån ydet før denne dato finder de nye bestemmelser først anvendelse, når de pågældende lån er tilbagebetalt. Der lægges ikke op til tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at allerede gennemførte sager efter bruttoprincippet som udgangspunkt ikke påvirkes.
Detaljeringsgraden afhænger af den endelige udmøntning. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kontoførelsen, herunder hvordan selskaber skal dokumentere bevægelser og opgøre det højeste nettotråk. Indtil den politiske proces er afsluttet, bør virksomheder og ejere følge høringsforløbet tæt.
Praktiske skridt for selskaber og ejere
For at være klar til eventuel vedtagelse kan følgende forberedelser overvejes:
- Kortlæg eksisterende aktionærlån og mellemregningsforhold, herunder transaktionsmønstre.
- Etabler procedurer og systemstøtte til en skattemæssig mellemregningskonto pr. person.
- Opdater interne retningslinjer og dokumentation for hævninger, indsætninger og tilbagebetalinger.
- Vurder risici for maskeret udlodning og likviditetseffekter under en nettoopgørelse.
Forslaget kan markant reducere risikoen for multibeskatning, men retstilstanden er først afklaret ved en endelig vedtagelse og efterfølgende administrative retningslinjer.
