Meroffentlighed efter ombudsmandens henvendelse
Statsministeriet og Kulturministeriet har efter ombudsmandens henvendelser genoptaget to aktindsigtssager og givet bredere indsigt efter princippet om meroffentlighed. Sagerne angår historiske dokumenter om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale ved Cavlingprisens uddeling.
Myndighederne fastholdt først afslag med henvisning til offentlighedslovens undtagelser, men foretog ved revurderingen en mere nuanceret afvejning. Resultatet blev delvis imødekommelse med målrettede undtagelser for beskyttede oplysninger.
Ministerbetjeningsreglen og afvejningen over tid
Statsministeriet undtog talepunkter, baggrundsnotater og diplomatiske briefinger efter ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24, som værner den interne politiske proces. Ombudsmanden efterspurgte særligt overvejelser om meroffentlighed i lyset af dokumenternes alder.
Efter revurderingen udleverede ministeriet yderligere materiale under henvisning til § 14 om meroffentlighed, men undtog fortsat oplysninger af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser. Tidsmomentet kan således tale for større indsigt, uden at beskyttelseshensyn bortfalder.
Interne dokumenter og talepapirer ved prisuddeling
Kulturministeriet afviste først aktindsigt i talepapiret med hjemmel i § 23, stk. 1, nr. 1 om interne dokumenter. Efter ombudsmandens henvendelse gav ministeriet aktindsigt i det meste af materialet efter meroffentlighedsprincippet.
Passager, som ikke blev oplæst, blev fortsat undtaget som interne. Forløbet viser, at interne dokumenter helt eller delvist kan udleveres efter en konkret afvejning, men at uopførte udkast typisk nyder fortsat beskyttelse.
Praktiske konsekvenser for aktindsigt og sagsbehandling
Sagerne bekræfter, at myndigheder aktivt skal overveje meroffentlighed i alle aktindsigtssager, især ved ældre materiale. Vurderingen er konkret og bør præcisere, hvilke dele der fortsat er beskyttet, f.eks. af hensyn til udenrigspolitik eller interne overvejelser.
For ansøgere understreger afgørelserne betydningen af at fremhæve tidsforløb og samfundsmæssig interesse. For myndigheder understreger de behovet for dokumenterede afvejninger, delvis udlevering og klare begrundelser, så offentlighedens kontrol kan ske uden at kompromittere legitime hensyn.
