Formodningsbaserede retningslinjer for ekskluderende misbrug under artikel 102 TEUF
EU-Kommissionen har sendt et udkast til retningslinjer om ekskluderende misbrug i høring. Formålet er at samle og kodificere retspraksis om artikel 102 TEUF og give dominerende virksomheder større forudsigelighed. Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, men forventes at blive retningsgivende for Kommissionens håndhævelse og at påvirke nationale myndigheder og domstole.
Udkastet markerer et metodisk skifte: For visse adfærdstyper indføres formodninger om ekskluderende virkninger, der flytter bevisbyrden til den dominerende virksomhed. Når retningslinjerne vedtages, forventes de at afløse Kommissionens tidligere prioriteringsmeddelelse om ekskluderende adfærd, jf. eur-lex-dokumentet om håndhævelsesvejledningen.
Tretrins-testen og bevisbyrde i vurderingen af ekskluderende adfærd
Vurderingen struktureres omkring en tretrins-test, der angiver, hvornår adfærd fra en dominerende virksomhed kan være ulovlig. Begrebet competition on the merits forstås som normal konkurrence på pris, kvalitet, udvalg eller innovation, mens ekskluderende virkninger dækker hindringer for rivalers evne eller incitament til at presse den dominerende virksomhed.
Testen anvendes således:
- Afvigelse fra competition on the merits.
- Adfærdens evne til at skabe ekskluderende virkninger.
- Manglende objektiv begrundelse.
I trin 1 fremhæves adfærd, der generelt ikke anses for competition on the merits: eksklusivaftaler, tying og bundling, leveringsnægtelse, underbudspriser, avancepres og ikke skjulte begrænsninger, fx betaling for at holde en konkurrent ude af markedet. For øvrige adfærdstyper må der foretages en konkret vurdering.
Formodningsregler og kategorisering af adfærd under artikel 102
I trin 2 indfører udkastet en bevisbyrdefordeling efter adfærdskategorier. Visse praksisser formodes at have ekskluderende virkninger; ikke skjulte begrænsninger anses i praksis som særligt indgribende; andre praksisser kræver, at myndigheden påviser ekskluderende potentiale.
Følgende praksisser formodes at have ekskluderende virkninger og skal derfor som udgangspunkt afkræftes af den dominerende virksomhed:
- Eksklusive leverings- eller købsaftaler.
- Rabatter betinget af eksklusivitet.
- Underbudspriser.
- Avancepres.
- Visse former for tying og bundling.
Ikke skjulte begrænsninger har ifølge Kommissionen intet andet formål end at begrænse konkurrencen og kan kun undtagelsesvis retfærdiggøres. For øvrig adfærd – fx rabatter uden eksklusivitetsbetingelser – påhviler det myndighederne at dokumentere, at adfærden kan skabe ekskluderende virkninger. I trin 3 kan virksomheden fritages, hvis der føres bevis for en objektiv begrundelse.
Metodeskifte og forholdet til EU-retspraksis
Kommissionen beskriver formodningerne som et udtryk for værktøjer udviklet i retspraksis. Samtidig har EU-Domstolen i nyere praksis lagt vægt på en effektbaseret analyse, senest i Intel-sagen, hvor Domstolen understregede krav til en konkret økonomisk vurdering, jf. sag C-240/22 P på Eur-Lex.
Retningslinjerne vil supplere og i praksis afløse Kommissionens tidligere håndhævelsesvejledning, se eur-lex.europa.eu. Den forventede bevisbyrdeflytning skærper behovet for intern compliance: gennemgå eksklusivitetsvilkår, rabatmodeller, tying/bundling og dokumentér eventuelle objektive begrundelser. Intel-dommen kan læses her: eur-lex.europa.eu.
