EU og flere nationale konkurrencemyndigheder intensiverer håndhævelsen mod no poach og lønfastsættelsesaftaler og kvalificerer dem ofte som formålsovertrædelser på linje med priskoordinering og markedsdeling. Også virksomheder, der ikke konkurrerer på produkt- eller tjenestemarkeder, kan være i risiko, hvis de konkurrerer om samme arbejdskraft.
Håndhævelse og praksis
Den 2. juni 2025 traf Europa-Kommissionen sin første afgørelse om en no poach aftale og pålagde Delivery Hero og Glovo samlede bøder for gensidige no hire klausuler, der blev anset som en formålsovertrædelse. Sagen omfattede også ulovlig informationsudveksling om priser og strategi samt markedsdeling og blev kvalificeret som en enheds- og fortsat overtrædelse, bl.a. faciliteret af et mindretalsejerskab. Afgørelsen kan læses her: AT.40795.
Nationale myndigheder følger trop. Den franske myndighed har idømt betydelige bøder for såkaldte gentlemen’s no poach aftaler, mens den portugisiske AdC har sanktioneret rene no poach aftaler som led i en bredere indsats mod arbejdsmarkedskollusion. I Storbritannien bødes flere tv-selskaber for koordinering af satser for freelancere. Se mere hos den franske konkurrencemyndighed og AdC.
Retslig ramme og undtagelser
No poach aftaler begrænser ansættelse på tværs af virksomheder, mens lønfastsættelsesaftaler eliminerer lønkonkurrence. Aftalerne kan være udtrykkelige eller baseret på stiltiende forståelser og falder som udgangspunkt ind under TEUF art. 101, stk. 1. Myndighederne vurderer konkurrencen om arbejdskraft uafhængigt af produktmarkedsoverlap, da virksomheder fra forskellige sektorer kan konkurrere om samme talentpulje.
Fritagelse efter TEUF art. 101, stk. 3, vil sjældent være mulig, fordi de pågældende aftaler sjældent skaber effektivitetsgevinster. I særlige tilfælde kan en no poach klausul være accessorisk, fx i joint ventures eller visse franchises, hvis den er nødvendig og proportional. En nylig udtalelse fra Generaladvokaten i C-133/24 (Tondela) fremhæver, at konteksten kan kræve nuancer, bl.a. i professionel sport og under ekstraordinære forhold. Udtalelsen kan læses her: C-133/24.
Danske forhold og næste skridt
En nordisk rapport peger på, at høj organisationsgrad kan dæmpe de skadelige effekter af no poach og lønfastsættelse i Norden. I Danmark findes en ældre sag fra 2008, hvor Konkurrencerådet kritiserede en bankforenings tiltag mod headhunting, men undlod påbud efter regelændring. Rapporten kan læses her: Competition and Labour Markets.
Virksomheder bør gennemgå rekrutteringspolitik, HR-praksis og informationsstrømme: fjern eller skræddersy ikke-tiltrækningsklausuler, undgå udveksling af løn- og personaledata via branchefora, styrk compliance-træning og dawn raid-beredskab, og vær særlig opmærksom på governance i koncernstrukturer, franchisenetværk og ved mindretalsejerskaber. Myndighederne kan også rette fokus mod anden inputkoordinering, fx deling af væsentlige data, råvarer eller teknologi mellem ikke-konkurrerende virksomheder.
