Højesteret har frifundet EET Group i en transfer pricing-sag om indkomstårene 2010–2012. Retten fandt, at SKAT ikke kunne foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst med henvisning til mangelfuld transfer pricing-dokumentation for salgsselskaber i Norge og Spanien, jf. skattekontrolloven § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3.
Efter ligningsloven § 2 påhvilede det Skatteministeriet at bevise, at samhandlen ikke var på armslængdevilkår. Højesteret præciserede, at beviset beror på en samlet, almindelig bevisvurdering, hvor statistiske beregninger kun er ét element. At flere salgsselskabers avancer lå uden for det interkvartile spænd i en benchmarkanalyse var ikke tilstrækkeligt i sig selv, og metodens udsagnskraft var begrænset af et lille antal sammenlignelige selskaber. På dette punkt ændrede Højesteret landsrettens resultat.
Da Skatteministeriet ikke løftede bevisbyrden, blev EET Group frifundet. Afgørelsen markerer, at dokumentationsmangler ikke automatisk legitimerer skønsmæssige forhøjelser, og at interkvartile intervaller ikke kan stå alene uden robust sammenlignelighed og kvalitativ analyse. Dommen får betydning for fremtidige TP-sager om distributionsmodeller og marginanalyser.
