EU-Domstolen præciserer rækkevidden af essential facilities-doktrinen i en sag om det litauiske jernbaneselskab, der fjernede en 19 km jernbanestrækning ved grænsen til Letland. Fjernelsen vanskeliggjorde adgang for en potentiel konkurrent og blev af Kommissionen kvalificeret som misbrug af dominerende stilling. Domstolen fastslog, at fjernelse af statsejet infrastruktur kan udgøre et selvstændigt misbrug efter TEUF art. 102 uden, at Bronner-kriterierne finder anvendelse.
Retslige rammer og sondring
Domstolen skelner mellem to situationer: (i) nægtelse af adgang til en infrastruktur, som den dominerende virksomhed selv har udviklet til eget brug, og (ii) fjernelse af infrastrukturen. Bronner vedrørte det første tilfælde og opstiller en høj tærskel af hensyn til ejendoms- og aftalefrihed. Når infrastrukturen derimod fjernes, ofres den for alle aktører, også den dominerende selv, hvilket udgør et andet og selvstændigt indgreb i konkurrencen.
Essential facilities-doktrinen søger at balancere ufordrejet konkurrence med rettighederne til privat ejendom og kontraktfrihed. Den forudsætter typisk, at infrastrukturen er opbygget ved virksomhedens egne investeringer. I den foreliggende sag lagde Domstolen vægt på, at infrastrukturen var statsejet, finansieret med offentlige midler, og at operatøren var underlagt en regulatorisk adgangsforpligtelse. Derfor kunne Bronner-kriterierne ikke udstrækkes til dette tilfælde.
Domstolen bekræftede samtidig, at Bronner-doktrinen fortsat gælder ved klassisk adgangsnægtelse til privat udviklet infrastruktur. Kriterierne er:
- nægtelsen medfører udelukkelse af enhver konkurrence på markedet
- nægtelsen ikke kan begrundes objektivt
- infrastrukturen er absolut nødvendig for den anmodende virksomhed
Praktiske konsekvenser
Netværksoperatører med regulatoriske adgangsforpligtelser bør udvise særlig agtpågivenhed ved nedlukning, omlægning eller fjernelse af faciliteter. Indgreb begrundet i vedligehold eller sikkerhed skal dokumenteres nøje og håndteres gennem gennemsigtige, ikke-diskriminerende processer. Ellers risikeres kvalifikation som selvstændigt misbrug efter TEUF art. 102.
Dommen tydeliggør grænsen mellem adgangsnægtelse og infrastrukturfjernelse og bekræfter, at den strenge Bronner-standard ikke er generel. Afgørelsen er relevant for jernbane og andre netværkssektorer med offentlig finansiering og adgangsregulering. Læs afgørelsen på Curia. Se også Kommissionens pressemeddelelse her.
