Kapacitetsudfordringer i Kriminalforsorgen og strengere straffe
Den politiske strafreform er på vej gennem lovbehandlingen med sigte på strengere straffe, flere alternativer til frihedsstraf og en mere målrettet brug af varetægtsfængsling. Ambitionsniveauet er højt, men forudsætningerne er skrøbelige. Kriminalforsorgen har i årevis haft overbelægning og ventelister til afsoning, og dobbelt- eller trippelbelægning i celler er forekommet.
Strengere straffe vil efter planens egne forudsætninger øge belægningen markant i de kommende år. Uden tilstrækkelig kapacitet risikerer reformen at forværre den eksisterende afsoningskrise og dermed underminere målene om lavere recidiv og bedre retssikkerhed for både indsatte og samfund.
Behov for flere fængselsbetjente og bæredygtig drift
Fængselsbetjente er den afgørende ressource for sikker drift, progression i afsoningen og resocialisering. Trods nylige lønløft har korpset været faldende gennem en længere årrække, og prognoser peger på en betydelig mangel ved reformens fulde indfasning. Uden bemanding til sikkerhed, programvirksomhed og jobtræning bliver reformens sociale og kriminalpræventive effekter illusoriske.
Analysen peger på et betydeligt underskud af betjente og en kapacitetsgrænse, der kun netop holder, hvis alle planlagte udbygninger leveres rettidigt. Det omfatter blandt andet nye og udvidede cellepladser samt fuld ibrugtagning af anlæg som Sønder Omme og kapacitetsløsninger i udlandet. Enhver forsinkelse vil have direkte driftsmæssige konsekvenser.
Styring, opfølgning og realistiske forudsætninger
For at sikre implementering anbefales målrettet rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente, understøttet af klare bemandingsmål og finansierede uddannelsesforløb. Samtidig bør der være en kontinuerlig politisk opfølgning på byggeprojekter, så kapacitetsrisici kan håndteres før de materialiserer sig i overbelægning.
Løbende afrapportering til Folketingets Retsudvalg om belægning, projekttidsplaner og bemanding kan skabe gennemsigtighed og give grundlag for korrigerende tiltag. Realistiske forudsætninger og rettidig styring er nødvendige, hvis reformens sigte om færre nye lovovertrædelser og mere effektive sanktioner skal omsættes til varige resultater.
