Advokatsamfundets nye vedtægt er trådt i kraft og ændrer både den kollegiale struktur, valgreglerne og de økonomiske sikkerhedsordninger. Kredsbestyrelserne nedlægges, valg bliver digitale, og Erstatningsfonden afløses af en forsikringsordning. Der indføres desuden et skærpet dekorumkrav for valgbarhed.
Struktur og valg
Kredsbestyrelserne erstattes af kontaktpersoner udpeget af Advokatrådet i hver retskreds, herunder i Grønland og på Færøerne. Kontaktpersonerne skal fungere som bindeled til Advokatrådet og bistå ved kollegiale samtaler, samråd samt gennemførelse af valg.
Inddelingen i advokatkredse reduceres fra otte til fem, der fremover primært fungerer som valgkredse. Alle kollegiale valg i regi af Advokatsamfundet gennemføres fremadrettet elektronisk, første gang ved valget til Advokatrådet og dets formand i foråret 2025.
Dekorumkrav og valgbarhed
Vedtægten indfører et dekorumkrav som betingelse for valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet. En advokat er ikke valgbar, hvis vedkommende inden for en nærmere fastsat periode er idømt visse straffe eller har modtaget en disciplinær bøde i Advokatnævnet på mindst 60.000 kr.
Ved bøder over 20.000 kr., men under 60.000 kr., kan valgbarheden bortfalde efter en konkret uværdighedsvurdering, som træffes af Advokatnævnet. Formålet er at styrke legitimitet og tillid til Advokatsamfundets organer.
Ny forsikringsordning
Erstatningsfonden er pr. 1. januar 2025 afløst af en forsikringsordning i Tryg. Ordningen dækker advokatfejl og uretmæssigt forbrug af betroede midler i det omfang, tabet ikke dækkes af advokaten, ansvarsforsikringen eller garantien. Dækningsvilkårene svarer overordnet til den hidtidige ordning.
Anmeldelser modtaget før 1. januar 2025 behandles efter de gamle regler, mens senere sager håndteres efter de nye vedtægtsbestemmelser af Tryg. Finansiering kan ske via de midler, der var hensat i Erstatningsfonden, eller ved et særskilt bidrag.
