EU-Kommissionen har vedtaget reviderede horisontale gruppefritagelsesforordninger og tilhørende retningslinjer, der præciserer rammerne for samarbejde mellem konkurrerende virksomheder. Den mest markante nyhed er et særskilt kapitel om bæredygtighedsaftaler og en målrettet safe harbour for standardiseringsinitiativer, der kan gøre det lettere at samarbejde om klima-, miljø- og sociale mål uden at overtræde konkurrencereglerne.
Bæredygtighedsaftaler og standarder
Retningslinjerne fastslår, at konkurrencereglerne ikke i sig selv hindrer aftaler mellem konkurrenter, når formålet er bæredygtighed, herunder forbedringer af miljø, klima, arbejdsforhold, menneskerettigheder og dyrevelfærd. Kommissionen opstiller en blød safe harbour for bæredygtighedsstandardisering, som – hvis visse betingelser er opfyldt – som udgangspunkt ikke anses for konkurrencebegrænsende.
For at udnytte safe harbour skal følgende kriterier være opfyldt:
- Gennemsigtig proces med mulighed for deltagelse for alle interesserede aktører.
- Frivillig anvendelse og åben adgang til standarden for alle markedsdeltagere.
- Mulighed for at anvende højere standarder end den vedtagne.
- Ingen udveksling af ikke-nødvendige, kommercielt følsomme oplysninger.
- Resultatet skal være tilgængeligt for alle, også ikke-deltagere.
- Enten ingen betydelig prisstigning eller kvalitetsforringelse, og/eller samlet markedsandel på højst 20 procent på relevante markeder.
Retningslinjerne giver desuden anvisning på, hvilke fordele der kan inddrages i effektivitetsvurderingen, hvis en aftale falder uden for safe harbour. Bæredygtighedshensyn skal også tillægges vægt ved vurdering af andre horisontale samarbejder.
Forskning, udvikling og specialisering
Kommissionen forenkler vurderingen af forsknings- og udviklingsaftaler ved at tillade beregning af markedsandele som et gennemsnit over de tre foregående år, når det seneste år ikke er repræsentativt. R&D-aftaler kan generelt fritages, hvis parterne har fuld adgang til resultaterne, og den samlede markedsandel ikke overstiger 25 procent.
Gruppefritagelsen for specialiseringsaftaler udvides til også at omfatte produktionsaftaler mellem flere end to parter, hvilket særligt tilgodeser SMV’er. Desuden præciseres det, at horisontale underleveranceforhold er omfattet. For specialiserings- og produktionsaftaler gælder typisk en 20 procents markedsandelsgrænse samt fravær af hårde begrænsninger som prisfastsættelse og produktionskvoter.
Fælles indkøb og informationsudveksling
Retningslinjerne slår fast, at de gælder på tværs af sektorer og også omfatter fælles forhandling af indkøbsbetingelser, selv om de enkelte købere gennemfører indkøbene hver for sig. Der gives vejledning om, hvornår fælles indkøb kan skade leverandører i upstream-leddet, og i hvilke situationer lavere indkøbspriser ikke forventes at blive givet videre til forbrugerne. For at sikre transparens og kontrol med compliance bør fælles indkøb formaliseres skriftligt, og leverandører skal tydeligt informeres om forhandlingsmandatet.
Kapitlet om informationsudveksling er udbygget med præciseringer af begrebet kommercielt følsomme oplysninger, indirekte udvekslingsformer som hub and spoke, samt risici ved offentlige signaler. Kommissionen beskriver praktiske compliance-tiltag, herunder at begrænse omfanget af dataudveksling, anvende clean teams eller uafhængige administratorer og foretage klar offentlig afstandtagen, hvor det er påkrævet.
De nye regler understøtter virksomheders self-assessment, men skærper samtidig kravet om korrekt markedsafgrænsning, overvågning af markedsandele og stram styring af informationsstrømme. De reviderede retningslinjer kan læses hos Kommissionen her, og gruppefritagelserne findes her.
