Fra 1. januar 2027 bortfalder tillægsboafgiften for søskende samt for niecer og nevøer. Dermed reduceres den effektive afgift på arv til denne personkreds fra ca. 36,25 procent til 15 procent af den afgiftspligtige formue over bundfradraget. Ændringen påvirker ikke, hvem der arver efter arveloven, men ændrer nettoresultatet for arvingerne væsentligt og kalder på en fornyet vurdering af eksisterende testamenter.
Afskaffelse af tillægsboafgift for søskende, niecer og nevøer
Efter gældende regler betales både 15 procent boafgift og 25 procent tillægsboafgift ved arv til søskende samt til niecer og nevøer. Fra 2027 skal denne personkreds som udgangspunkt kun betale boafgift på 15 procent af det beløb, der overstiger boets bundfradrag. Reglen finder anvendelse, når dødsfaldet indtræffer den 1. januar 2027 eller senere.
Personkredsen omfatter hel- og halvsøskende samt søskende ved adoption. Stedsøskende, bonussøskende og plejesøskende er ikke omfattet alene på grund af relationen. Lempelsen for niecer og nevøer gælder alene afdødes egne søskendes børn; ægtefælles eller samlevers søskende, niecer og nevøer omfattes ikke af lempelsen alene via den relation.
Konsekvenser for testamente og 30 procent løsningen
Mange uden børn har anvendt den såkaldte 30 procent løsning, hvor en afgiftsfritaget velgørende forening modtager 30 procent af arven mod at bære bo- og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger. Når de øvrige arvinger fremover alene pålægges 15 procent boafgift, vil løsningen typisk ikke længere give en større nettoarv til dem.
Eksisterende testamenter ændres ikke automatisk af lovændringen. Hvis ordlyden giver en forening ret til 30 procent, består den ret, selv om den oprindelige afgiftsmæssige begrundelse bortfalder. Det bør derfor vurderes, om bestemmelsen fortsat er ønsket, om der er arvinge, der fortsat rammes af tillægsboafgift, og om testamentet bør justeres. Arv eller gaver i form af erhvervsvirksomhed eller kapitalandele kan desuden omfattes af særlige skatte- og afgiftsregler ved overdragelse, som kræver konkret vurdering.
Fælles testamenter og afgiftsvirkningen ved længstlevendes død
I fælles testamenter, hvor længstlevende arver først, afhænger afgiften ved længstlevendes død som udgangspunkt af arvingernes relation til længstlevende. Længstlevendes egne søskende, niecer og nevøer opnår lempelsen, mens førstafdødes søskende, niecer og nevøer ikke anses som søskende mv. i forhold til længstlevende og derfor som udgangspunkt fortsat skal betale både bo- og tillægsboafgift.
Denne forskel kan give betydelige udsving i nettoarven mellem familierne. Præcis og gennemtænkt testamentsformulering – herunder overvejelser om fordeling, særeje og eventuelle betingelser – er derfor central for at sikre, at formålet med dispositionerne realiseres under de nye afgiftsregler.
Nye gaveafgiftsregler for søskende og grænseoverskridende gaver
Fra 2027 omfattes gaver mellem søskende af gaveafgiftsreglerne. Søskende kan give hinanden gaver op til det årlige afgiftsfrie beløb, og af overskydende beløb betales som udgangspunkt 15 procent i gaveafgift. Efter gældende ret beskattes sådanne gaver som personlig indkomst hos modtageren. Reglen ændrer ikke beskatningen af gaver til niecer og nevøer, der fortsat som udgangspunkt beskattes som personlig indkomst.
For søskende bosat i udlandet kan gaver fremover blive omfattet af dansk gaveafgift, når giveren er hjemmehørende i Danmark. Overvejes større gaver, kan timing før ikrafttrædelsen være relevant. Den konkrete afgiftsstilling afhænger dog af parternes bopæl, gavens art og eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster samt reglerne i modtagerens hjemland.