Europa-Kommissionens udkast til retningslinjer for artikel 210a i forordning 1308/2013 fastlægger, hvornår bæredygtighedsaftaler i landbrugssektoren kan undtages fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i TEUF art. 101. Undtagelsen retter sig mod samarbejde, der er nødvendigt for at nå et højere bæredygtighedsniveau end gældende ret påbyder.
Rækkevidde og aktører
Undtagelsen omfatter alene aftaler mellem landbrugsproducenter indbyrdes eller mellem producenter og andre led i forsyningskæden, fx transportører, detailhandel og inputleverandører. Aftaler mellem aktører i senere led uden producentdeltagelse falder uden for anvendelsesområdet.
Landbrugsproducenter forstås som producenter af produkter opregnet i TEUF bilag I. Aftaler skal vedrøre produktion af eller handel med disse produkter for at være omfattet. Generelle samarbejder uden tilknytning til bilag I-produkter er ikke dækket.
Bæredygtighedskriterier
Aftalen skal hæve bæredygtighedsniveauet ud over EU- eller national minimumsregulering. Hvor der ikke findes krav, skal aftalen de facto forbedre bæredygtigheden. Udkastet angiver ikke et fast forbedringskrav, hvilket øger usikkerheden om rækkevidden.
Målet skal være forankret i en af følgende kategorier, som skaber den materielle ramme for vurderingen:
- Miljøhensyn, herunder klima, forurening, vand- og jordbeskyttelse, cirkulær økonomi, madspild og biodiversitet.
- Reduktion af pesticidbrug og bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
- Dyresundhed og dyrevelfærd.
Nødvendighed og proportionalitet
Samarbejdet skal være nødvendigt for at opnå det højere niveau. Det indebærer, at målet ikke realistisk kan opnås individuelt. Typiske scenarier er fælles ordninger for mærkning eller finansiering af produktionsomlægninger, som enkeltaktører ikke kan bære alene.
Aftalen skal være egnet til at realisere målet og udformes som det mindst restriktive middel. Både indhold og varighed skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt. Informationsdeling vil ofte være mindre indgribende end fx markedsdeling.
Tilsyn og indgreb
Der er ingen anmeldelsespligt. Parter kan dog anmode Kommissionen om en vejledende udtalelse, også efter aftaleindgåelse men før implementering. Der er ikke lagt op til en national rådgivningsordning.
Kommissionen og nationale myndigheder kan ex post gribe ind, hvis en aftale udelukker konkurrencen eller underminerer målsætningerne i TEUF art. 39 om den fælles landbrugspolitik. Mindre prisstigninger udelukker ikke nødvendigvis anvendelse af undtagelsen. Se Kommissionens pressemeddelelse.
Europa-Kommissionens pressemeddelelse. Udkast til retningslinjer.
