Skattepligtige og skattefrie dødsboer

Skattepligtige og skattefrie dødsboer

Dødsboskat udløses over en lovbestemt tærskel, mens skattefri boer som udgangspunkt undgår avancebeskatning. Med særeje og sumsæreje kan boet planlægges, men Højesterets SKM2021.112.H viser, at dokumentation og korrekt præbetaling er afgørende.

Tærskel for skattepligt og beskatning af dødsboer

Et dødsbo er skattepligtigt, når boets aktiver eller nettoformue overstiger den årlige grænse i dødsboskattelovens § 6. Se lovgrundlaget på Retsinformation: dødsboskatteloven § 6. Boer efter en, der sad i uskiftet bo, vurderes med en tilsvarende forhøjet grænse. Skattepligt udløser krav om bo-selvangivelse for perioden fra 1. januar i dødsåret til skæringsdagen.

Boindkomst beskattes med en fast sats på 50 % med standardiserede fradrag fordelt mellem mellemperioden og boperioden. Indkomsttyper og avanceopgørelser følger som udgangspunkt reglerne for den afdøde i levende live. Er boet skattefrit, udløses avancer som hovedregel ikke.

Planlægning med særeje og sumsæreje: muligheder og risici

Flere tilrettelægger formuen, så en del kan skiftes skattefrit, mens resten holdes i uskiftet bo. Det kan ske ved at kombinere særeje og delingsformue, eventuelt via sumsæreje efter ægtefælleloven, hvor et bestemt beløb eller en brøkdel gøres til særeje, og resten er delingsformue.

Modellerne kræver nøje afvejning. Sumsæreje har retsvirkninger ved separation og skilsmisse og forudsætter skarp specifikation og løbende dokumentation. Har man skatterelevante aktiver som udlejningsejendomme og værdipapirer, kan den skattemæssige effekt af boets status være betydelig. Det er derfor centralt at balancere skattehensyn med øvrige familieretlige konsekvenser.

Højesterets SKM2021.112.H: gaver, frivillig skat og skattefrihed

I SKM2021.112.H solgte afdøde aktier med betydelig avance, gav efterfølgende aktiver i gave til enearvingen og indbetalte frivillig skat vedrørende den beregnede avance. Efter dødsfaldet gjorde Skatteforvaltningen gældende, at den frivillige indbetaling var et aktiv i boet, og at gaverne var dødslejegaver.

Højesteret gav ikke Skatteforvaltningen medhold. Indbetalingen blev ikke anset som et boaktiv, og gaverne blev ikke kvalificeret som dødslejegaver. Afgørelsen viser, at lovlig disposition og korrekt korrespondance mellem præbetaling og faktisk avance kan muliggøre skattefrihed. To forbehold er væsentlige: Skattepligt kan være fordelagtig i visse boer, og dokumentation samt præcis beregning er afgørende for at undgå efterfølgende tvist.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.