Fastlæggelse af nypris efter registreringsafgiftsloven § 4, stk. 6
Vestre Landsret har præciseret, at nyprisen ved afgiftsberegning af et brugt køretøj skal fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i den pris, der var markedsdannende på detailmarkedet, da køretøjet var nyt. Selvanmelderens anvendelse af den oprindelige afgiftspris fra førstegangsindregistreringen er ikke i sig selv afgørende. Myndighederne kan korrigere nyprisen, men korrektionen skal støttes på pålidelige og efterprøvelige kilder. Importøranmeldte standardpriser kan som udgangspunkt anvendes, medmindre der foreligger konkrete holdepunkter for, at disse ikke afspejler den markedsdannende detailpris.
Landsretten fremhævede samtidig, at alternative metoder som niveaulister kun kan bære en højere nypris, hvis datagrundlaget og håndteringen af udstyrsafvigelser er tilstrækkeligt dokumenteret og gennemsigtig. I den konkrete sag manglede Motorstyrelsen dokumentation for den anvendte niveauliste, og ministeriets alternative beregning led af fejl. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet afgiftsberegning. Afgørelsen skærper beviskravene i sager om registreringsafgift: Det er detailsalgsprisen, der er normgivende, og afvigelser fra standardpriser forudsætter klare, kontrollerbare begrundelser. For praksis betyder dommen, at både selvanmeldere og myndigheder skal sikre solid dokumentation, når nyprisen fastlægges for brugte køretøjer – særligt ved leasingkøretøjer og ved påberåbelse af niveaulister.
