Regeringen har fremsat et lovforslag, der reviderer reglerne om konkurskarantæne med sigte på øget gennemsigtighed og mere effektiv håndhævelse. Forslaget bygger i høj grad på Konkursrådets betænkning fra 2023 og forventes at træde i kraft 1. juli 2024. Siden ordningens indførelse i 2014 er der pålagt langt flere karantæner end først antaget, hvilket har skærpet behovet for klarere regler og bedre adgang til information.
Offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret
I dag har kun udvalgte myndigheder adgang til Erhvervsstyrelsens konkurskarantæneregister. Lovforslaget giver hjemmel til, at private fremover kan søge i registret og verificere, om en person er omfattet af konkurskarantæne. Tiltaget skal styrke markedsaktørers due diligence og forventes at forebygge tab ved at synliggøre risici ved samarbejde med karantæneramte ledelsesmedlemmer.
Adgangen for offentligheden vil blive tilgængelig, når de nødvendige IT-løsninger er på plads. Indførelsen vurderes at øge ordningens præventive effekt og skabe mere tillid i samhandlen mellem virksomheder og forbrugere.
Typetilfælde for groft uforsvarlig forretningsførelse
Konkursloven § 157, stk. 1, muliggør konkurskarantæne over for ledelsesmedlemmer, der senest ét år før fristdagen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Lovforslaget suppleres nu med en ikke-udtømmende opregning af eksempler, der i almindelighed kvalificerer adfærden som groft uforsvarlig:
- Tilsidesættelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen i væsentlig grad.
- Tilsidesættelse af bogførings- og regnskabsmæssige pligter i væsentlig grad.
- Stråmandsvirksomhed.
- Drift efter håbløshedstidspunktet.
Oplistningen viderefører og tydeliggør retspraksis og giver både kurator og ledelsesmedlemmer et mere forudsigeligt grundlag for vurdering og bevisføring.
Længde og forlig om karantænen
Udgangspunktet har hidtil været tre års konkurskarantæne. Fremover kan karantænen i særligt grove tilfælde fastsættes op til fem år. Omvendt åbnes for forkortelse eller bortfald, hvor særlige omstændigheder taler herfor, under iagttagelse af proportionalitet.
Lovforslaget indfører desuden mulighed for at indgå forlig om karantænens længde. Forliget skal være rimeligt, mindst ét år og skal stadfæstes af skifteretten. Ordningen kan effektivisere sagsafslutning og reducere processuelle omkostninger.
Udvidet anvendelsesområde og grænseoverskridende rækkevidde
Reglerne udvides til også at finde anvendelse under indenretlig rekonstruktion, så ledelsesmedlemmer ikke kan omgå karantænerisikoen ved at vælge rekonstruktion frem for konkurs. Det styrker ensartet håndhævelse på tværs af insolvensspor.
Endelig foreslås det, at konkurskarantænen også omfatter deltagelse i ledelsen af udenlandske virksomheder. Dette afspejler behovet for effektiv regulering i grænseoverskridende selskabsstrukturer og forhindrer omgåelse via udlandsengagement.
