Krav til miljøfokusområder
Højesteret har fastslået, at EU-reglerne om miljøfokusområder kræver mere end udsåning af efterafgrøder. For at et areal kan godkendes, skal der foreligge fremspiring og etablering af en blanding af efterafgrøder. Dermed er en ren udsåning ikke tilstrækkelig til at opfylde de grønne krav.
Sagen udsprang af Landbrugsstyrelsens nedsættelse af grøn støtte og pålæg af administrativ sanktion, fordi efterafgrøder på tre marker enten ikke var etableret eller fremstod utilstrækkelige og uden den krævede blanding. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede afgørelsen. Højesteret fandt ikke grundlag for, at nævnet havde anvendt kriterier, som stred mod EU-reglerne.
Force majeure og sanktion
Retten afviste, at snegleangreb og den valgte etableringsmetode i sig selv udgjorde force majeure. Derimod burde klagenævnet have taget udtrykkeligt stilling til, om nedbørsforholdene i sommeren 2017 kunne anses som force majeure, og om det i givet fald bevarede retten til støtte for de berørte marker. Dette spørgsmål blev hjemvist til nævnet.
Højesteret udtalte desuden, at nævnet også skulle have vurderet, om de påberåbte forhold kunne føre til, at den administrative sanktion ikke skulle pålægges. Også dette sanktionsspørgsmål blev hjemvist. Afgørelsen understreger myndigheders pligt til at tage stilling til centrale anbringender og sikre fuld sagsoplysning i sager om støtte og sanktioner.
Læs Højesterets afgørelse via Domstolene: BS-28678/2023-HJR. Se også landsrettens resultat i Domsdatabasen: BS-28678/2023-HJR.
