Negativ retskraft afgrænses: Højesteret tillader prøvelse af konkurrenceretlig påstand
Højesteret fastslog, at en anerkendelsespåstand om misbrug af dominerende stilling ved opkrævning af skibsafgifter fra 1. september 2018 og frem ikke skulle afvises på grund af negativ retskraft. Parterne var de samme efter fusionen, men en prøvelse af den nye påstand ville ikke indebære genoptagelse af et forhold, der allerede var endeligt afgjort ved Sø og Handelsrettens dom af 7. maj 2021 om en tidligere periode. Højesteret stadfæstede derfor Sø og Handelsrettens afgørelse, mens landsretten var nået til et andet resultat.
Afgrænsningen af retskraften blev foretaget ud fra dommens konklusion og præmisser samt parternes påstande og anbringender. Retskraft udelukker nye sager om samme spørgsmål mellem samme parter, men gælder ikke, når tvisten beror på en anden tidsperiode eller et andet faktisk grundlag, der kan bedømmes uden at omgøre tidligere præmisser. Netop den tidsmæssige afgrænsning og den ændrede faktiske kontekst blev tillagt vægt.
Kriterier for retskraft: identitet af parter, genstand og grundlag
Højesteret bekræfter, at vurderingen af negativ retskraft kræver en samlet analyse af identiteten mellem parter, krav og retsfaktum. Selv ved fuld partsidentitet efter universalsuccession kan en ny påstand være adgangsgivende, hvis den vedrører en anden periode eller andre vilkår.
Domstolene skal undgå, at en ny sag reelt bliver en fornyet bedømmelse af noget, der allerede er pådømt. I den aktuelle sag kunne spørgsmålet om misbrug efter 1. september 2018 afklares uden at underkende den tidligere frifindelse vedrørende tiden forud.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Praktiske konsekvenser for pris- og afgiftssager
Afgørelsen tydeliggør, at virksomheder kan forfølge konkurrenceretlige og aftaleretlige indsigelser for senere perioder, selv efter et tidligere nederlag for en forudgående periode. Det forudsætter en klar procesmæssig afgrænsning af tidsrum og vilkår.
Særligt i sager om løbende takster og afgifter bør parter præcisere periodisering, faktiske ændringer og selvstændige retsgrundlag, fx konkurrenceloven § 11 og aftaleloven § 36. Højesterets dom vedrører alene afvisningsspørgsmålet; materialiteten påstås fortsat prøvet i realiteten. Læs Højesterets afgørelse på domstol.dk.
Læs Højesterets afgørelse i sag BS-58257/2025-HJR. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen. Læs Sø og Handelsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
