Reglerne kort
Den 1. juli 2024 træder ændringer til konkurslovens karantæneregler i kraft. Kernen er større gennemsigtighed og skærpede sanktionsmuligheder: konkurskarantæneregistret åbnes for offentligheden, karantænens geografiske virkning udvides, og den maksimale varighed kan forhøjes fra tre til fem år ved særligt grove forhold.
Reglerne retter sig mod personer, som har deltaget i ledelsen af virksomheder med begrænset hæftelse og udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i året op til konkursen. Formålet er at forebygge misbrug, styrke kreditorbeskyttelsen og skabe mere forudsigelighed om, hvornår karantæne pålægges. Erhvervsstyrelsen fører fortsat registret, mens skifteretten træffer afgørelse om karantænens pålæg og længde.
Offentlighed og rækkevidde
Hidtil har kun domstole og udpegede aktører haft adgang til registret. Fremover kan også erhvervsdrivende, myndigheder og privatpersoner søge på specifikke personer for at se, om der er en aktiv karantæne. Det giver et praktisk værktøj til due diligence, leverandørstyring og compliance, og forventes at have en præventiv effekt over for forsøg på at omgå reglerne.
Den geografiske rækkevidde skærpes, idet en karantæne også spærrer for ledelsesposter i udenlandske erhvervsvirksomheder. Ved karantæne ud over tre år kan retten endvidere bestemme, at den pågældende ikke må indgå i ledelsen af virksomheder med personlig hæftelse, herunder enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Skærpelsen skal forhindre, at karantænen udvandes gennem alternative organisationsformer eller grænseoverskridende konstruktioner.
Sagsbehandling, kriterier og forlig
Lovændringen kodificerer praksis for, hvad der normalt anses som groft uforsvarlig forretningsførelse. Det skaber klarere rettesnore for ledelser, kuratorer og skifteretter, herunder en ikke-udtømmende liste over typiske kriterier:
- Væsentlig tilsidesættelse af skatte-, told- og afgiftslovgivning.
- Væsentlig tilsidesættelse af bogførings- og regnskabsregler.
- Dispositioner uden forretningsmæssig begrundelse til skade for kreditorerne.
- Deltagelse i stråmandsvirksomhed.
- Drift efter håbløshedstidspunktet.
Stråmandskonstruktioner anses udtrykkeligt som skærpende og kan ramme både stråmænd og reelle beslutningstagere. Overtrædes en bestående karantæne, f.eks. via stråmandsledelse, kan det tale for fem års karantæne. Der indføres desuden en forligsmulighed mellem kurator og den pågældende om karantænens længde, dog mindst ét år og med krav om rimelighed samt skifterettens godkendelse. Forlig kan fremme effektiv sagsafslutning og reducere procesrisici.
Samlet vil ændringerne næppe udvide anvendelsesområdet væsentligt, men de forventes at ændre adfærd: Offentlig adgang til registret kan motivere flere tidligere ledelsesmedlemmer til aktivt at deltage i sagerne frem for at udeblive. For virksomheder og rådgivere betyder reformen, at screening af ledelsesmedlemmer og kontraktparter bør indgå som fast del af governance, risikostyring og kreditorpleje.
Ikrafttræden og praktiske skridt
Reglerne gælder for boer, hvor konkursdekret afsiges den 1. juli 2024 eller senere. For igangværende boer før denne dato anvendes de hidtidige bestemmelser. Offentlig adgang til registret forudsætter, at Erhvervsstyrelsens løsning sættes i drift; indholdet omfatter aktive karantæner og personidentifikation i det omfang, lovgivningen tillader det.
Virksomheder bør opdatere deres compliance- og governanceprocedurer, så screening af ledelsesmedlemmer og centrale samarbejdspartnere mod registret gennemføres ved udnævnelse og løbende. Kuratorer kan med fordel indsamle oplysninger tidligere i forløbet og vurdere, om forlig er hensigtsmæssige i lyset af bevisbilledet, ressourceforbrug og præventive hensyn. En klar proces kan styrke tilliden mellem parter og mindske tab for kreditorerne.
For bestyrelser og direktører giver afklaring af kriterierne et bedre grundlag for at dokumentere beslutningsprocesser, sikre rettidig indgriben ved økonomiske vanskeligheder og undgå drift efter håbløshedstidspunktet.
