Regeringen lægger op til at ophæve tilbudsloven og i stedet indarbejde udvalgte bestemmelser i udbudsloven. Målet er et mere enkelt og ensartet regelsæt for offentlige bygge- og anlægsopgaver. Ændringen kan få væsentlig betydning for ordregivere, rådgivere og tilbudsgivere, særligt hvor valget mellem udbudslovens og tilbudslovens procedurer hidtil har været styrende for tid, omkostninger og konkurrencens tilrettelæggelse.
Ophævelse og formål
Lovprogrammet angiver et ønske om at reducere kompleksitet og fejlrisiko ved at samle reglerne under udbudsloven. Begge regelsæt hviler i forvejen på de samme udbudsretlige principper, men det er uafklaret, hvilke særregler fra tilbudsloven der videreføres. Usikkerheden gælder navnlig de mekanismer, som i praksis har lettet mindre udbud og skabt hurtig afklaring for markedet.
For bygge- og anlægssektoren er spørgsmålet ikke alene teknisk. Det påvirker planlægning, tidslinjer og konkurrenceintensitet, især i opgaver under EU’s tærskelværdier, hvor SMV’er er aktive, og hvor smidige processer kan være afgørende.
Særregler i spil
Tre centrale elementer fra tilbudsloven kræver afklaring ved en sammenskrivning:
- Oplæsning af budsummer: Retten til hurtig indsigt i budsummer ved budåbning (tilbudsloven § 7a) understøtter gennemsigtighed og ressourceplanlægning.
- Underhåndsbud: Muligheden for at indhente mindst to underhåndsbud ved mindre opgaver har reduceret transaktionsomkostninger og muliggjort fleksibel forhandling.
- Indbudt licitation: Adgangen til at invitere et begrænset felt uden offentlig annoncering kan målrette konkurrencen og lette administrationen.
Hvis disse adgangsveje ikke videreføres, risikerer mindre sager at blive mere tids- og ressourcekrævende, og SMV’ers hurtige afklaring ved tab/vind kan blive vanskeligere. Det kan dæmpe konkurrencen i lokalopgaver og skabe flaskehalse i projekter med snævre tidsplaner.
Omvendt kan en ensretning skabe klarhed for grænsetilfælde omkring tærskelværdier og mindske risikoen for formfejl ved metodevalg. Digitale udbudssystemer gør det desuden relativt enkelt at fastholde gennemsigtighed, hvis lovgiver beslutter at videreføre indsigtsregler i udbudsloven.
Proces og perspektiv
Lovprogrammet rummer også forslag om at nedlægge Enheden for Pålidelighedsvurderinger og indføre hjemmel til gebyr for sagsbehandling i Klagenævnet for Udbud. Samlet peger det på et skifte mod mere strømlinet regulering og incitamenter til bedre procesdisciplin.
Indtil lovudkastet foreligger, bør ordregivere og leverandører kortlægge afhængigheden af tilbudslovens særregler, vurdere alternative procedurer og opdatere interne retningslinjer. En målrettet forberedelse kan reducere omstillingsomkostninger og sikre fortsat effektiv konkurrence, uanset hvilken model der ender i den reviderede udbudslov.
