Slutopgørelsen efter AB 18 § 36 er afgørende for parternes økonomiske slutopgør. Dokumentet skal være fuldstændigt og endeligt og omfatte både kontraktsarbejder og ekstraarbejder. Konsekvensen er præklusiv: krav, der ikke er medtaget, kan som udgangspunkt ikke gøres gældende efterfølgende, og bygherren kan indrette sig på, at nye krav ikke kommer.
Slutopgørelsens rækkevidde og præklusion
Entreprenørens slutopgørelse fungerer som den endelige afregning. Retspraksis viser, at selv krav, som bygherren kender til fra tidligere korrespondance, kan fortabes, hvis de ikke fremgår af slutopgørelsen. Voldgiftskendelser har gentagne gange lagt vægt på forudsigelighed og endelighed for bygherren, når opgørelsen er sendt.
Derfor er indholdet centralt: ud over kontraktsydelser skal ekstraarbejder og reguleringer med. I praksis kan også en faktura – sendt efter opfordring eller som led i et forløb – blive anset som slutfaktura, hvis indhold og sammenhæng viser, at parterne betragter den som afsluttende. Omvendt er betegnelsen ikke afgørende; et bilag kaldt “endelig opgørelse” kan efter omstændighederne være noget andet.
Forbehold og undtagelser
Hovedreglen om præklusion har undtagelser. Arbejder, der først bestilles eller aftales efter afleveringen og efter slutopgørelsen, kan naturligt kræves betalt. Retspraksis viser også nuancer: i enkelte sager er rentekrav accepteret kort efter slutregning, når parterne har været i løbende dialog, mens meget sene opfølgninger – f.eks. flere år efter – afskærer kravet.
Hvis krav ikke kan opgøres endeligt ved slutopgørelsen, kan entreprenøren sikre sig ved at tage et konkret, præcist forbehold, der identificerer kravet. Generelle eller åbne forbehold virker ikke. Forbeholdet skal desuden forfølges inden rimelig tid, ellers risikerer entreprenøren, at kravet anses for opgivet.
Frister og retsvirkninger efter AB 18
Slutopgørelsen skal sendes senest 25 arbejdsdage efter aflevering; for hoved- og totalentreprise er fristen 35 dage og for visse anlægsarbejder 60 dage. Overskrides fristen, kan bygherren skriftligt påkræve modtagelse inden 10 arbejdsdage. Udebliver opgørelsen herefter, prækluderes krav på regningsarbejder samt krav på løn- og prisstigninger ved indeksregulering.
Der er forskel på en mangelfuld og en forsinket slutopgørelse. Har entreprenøren fremsendt en opgørelse uden alle krav, kan bygherren med rette regne med, at yderligere krav ikke rejses. Er opgørelsen derimod slet ikke fremsendt rettidigt, fortabes ikke nødvendigvis krav, der efter aftalen skal afregnes som fast pris eller på enhedspriser; her rammer præklusionen typisk regningsarbejder og indeksregulering.
Fortolkning og uenighed
Om et dokument er en slutopgørelse, beror på indhold og kontekst. En senere faktura kan være slutfaktura, hvis den udspringer af parternes afsluttende afstemning, mens et dokument med en “slut”-etiket kan vise sig at være en acontobegæring. Den kvalifikation er afgørende for, om præklusion indtræder.
Er bygherren uenig i beløbet, skal den ubestridte del betales rettidigt for at undgå betalingsmisligholdelse. Praktisk bør entreprenøren sikre komplet kravopgørelse, indhente status fra underentreprenører og leverandører og – hvor krav ikke kan endeligt opgøres – tage målrettede forbehold og følge op hurtigt. Det reducerer risikoen for tab af berettigede krav og tvist om opgørelsens karakter.
