Værdiansættelse i dødsboer og afgiftsgrundlag
Boafgift beregnes af aktivernes værdi på skæringsdagen. Forkerte eller udokumenterede værdiansættelser kan sjældent korrigeres, når boet først er afsluttet, hvilket kan medføre varigt for høje afgifter for arvingerne.
Retspraksis viser en konsekvent linje. I Tfa 2000.134/2 kunne en arving, der havde overtaget en ejendom, ikke få boet genoptaget, selv om salgsprisen viste sig lavere end forudsat. Lignende resultat ses i Tfa 1999.152/1 og Tfa 2013.673, hvor efterfølgende nedsættelser af den offentlige ejendomsværdi ikke gav adgang til regulering af afgiften.
Begrænset adgang til genoptagelse af afsluttede boer
Genoptagelse forudsætter helt særlige omstændigheder. At de oprindelige værdier senere ændres af myndigheder eller markedet, anses normalt ikke som en fejl ved boopgørelsen, men som en efterfølgende begivenhed uden betydning for afgiftsgrundlaget.
I Tfa 2015.541 blev et bo og dets arvinger mødt med krav om prisnedslag ved salg af en andelsbolig flere år efter boets afslutning. Også her afviste domstolene genoptagelse, og tvisten måtte håndteres uden indvirkning på den tidligere fastsatte boafgift.
Praktiske anbefalinger til dokumentation og vurdering
For at reducere risikoen bør værdiansættelser understøttes af uafhængige vurderingsrapporter, markedsdata og fyldestgørende sagsnotater. Valgte metoder og forudsætninger bør beskrives klart og opbevares i boets bilag.
Overvej tidlig dialog med Skatteforvaltningen ved særligt usikre aktiver, og indhent supplerende sagkyndige erklæringer, hvor markedet er volatilt. Solid dokumentation øger sandsynligheden for, at værdierne står ved magt og mindsker risikoen for uoprettelige afgiftsmæssige tab.
